Avatar billede mobius6 Juniormester
08. april 2007 - 13:29 Der er 16 kommentarer og
2 løsninger

Hjælp til bil

Hej
Jeg skal købe en brugt bil, men jeg ved absolut INTET om biler
(har aldrig kørt en bil, og mit kendskab til biler store ved at det er noget med en kasse og vistnok 4 hjul)

http://www.car-solution.com/diplom.htm

er hvad der er at vælge imellem.
Hvilken/hvilke er mest "bang for the buck?"

Vi er 2 voksne og to børn (begge under 2 år)
så eneste krav er at der kan ligge en sammenklappet mini barnevogn bag i. (navn, farve, teknik og mekanik;  vi ingen preferencer)

hvis du svarrer så noter venligt HVORFOR du vælger netop den bil
(jeg skal lære argumenterne udenad når jeg skal ud og forhandle prisen endnu mere ned)

På forhånd tak :-)
//M6
Avatar billede mobius6 Juniormester
08. april 2007 - 13:30 #1
store ved = stopper ved
:-/
Avatar billede screem_brille Novice
08. april 2007 - 13:33 #2
det eneste rigtige er at få hjælp af en kammerat. der ved noget om biler, der er ALT for mange ting man skal være opmærksom på når man køber bil, til at man bør gøre de uden en kyndig hånd (går ud fra du vil købe en brugt bil).

De ting jeg tænker på, er om den har været skadet, og hvordan man kan se det, om der er rust, hvordan motoren går, er der mislyde ved kørsel, og hvad vil det ca koste osv.
Avatar billede mobius6 Juniormester
08. april 2007 - 13:42 #3
kigger på:  Hyundai Elantra 1997 model
fra: http://www.car-solution.com/diplom.htm
den ser da fin ud?
Avatar billede mobius6 Juniormester
08. april 2007 - 13:44 #4
for øvrigt er det i Beijing så rust er IKKE et issue, tingene ruster ganske simpelt ikke her da det er m e g et tørt og regner max 14 dage om året.

Bilen er til bykørsel og en mådenlig tur op i bjergene, altså ikke meget motorvejs ræs..
Avatar billede djras Nybegynder
08. april 2007 - 17:04 #5
Ved køb af brugt bil...Tag altid en mekaniker el. lign. med ud at prøve køretøjet.
Har du ingen forstand på biler....Køb ikke på egen hånd.Der er mange forhandlere,små som store,der er klar til at tage dig ved næsen.Få evt.bilen undersøgt hos FDM.Det koster,men pengene er givet godt ud.
Jeg vil ikke råde dig omkring hvilket bilmærke og årgang,du skal købe !! Det afhænger af dit behov og pengepungens størrelse.
Avatar billede screem_brille Novice
08. april 2007 - 18:18 #6
diras hehe enig, men du overså da vist at det er i Beijing (FDM har næppe en afdeling der :D)
Avatar billede dytti Novice
08. april 2007 - 19:53 #7
suzuki grand vitara 2,0. Driftsikker, pålidelig, god trækkraft, gode stærke bremser,(4 nødvendige ting til bjergkørsel) god plads, praktisk og rummelig, behagelig at køre i.

Negativt: Falder relativt hurtigt i værdi. Ukorante dækmål gør dækkene møjdyre.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. april 2007 - 21:42 #8
Nu tror jeg også der er forhold, som os herhjemme i påskevåde Danmark ikke tænker på.

Hvordan er det f.eks. med reservedele, hvis du skulle havarere uden for byen? Er det lige let at skaffe til alle mærker, eller er der en overvægt af vestlige biler på gaderne? I så fald ville jeg holde mig til dem.

Og der er vel også et budget at tage hånd om... - anskaffelsesprisen er én ting, men daglig drift, forsikring, kørselsmønster, driftøkonomi, pris på reservedele o.s.v. er vel også en parameter? Eller er der frit valg på alle hylder fra siden?

Umiddelbart ville jeg selv (ligeledes 2 voksne og 2 børn i nogenlunde samme alder) helt klart vælge en stationcar. Hvis du ikke kører flere hundrede kilometer om ugen, ville jeg nok vælge Hyundai´en - eller måske Kia´en.

Hvis du kører langt, ville jeg gå efter Audi´en.

Det har noget med diesel kontra benzin at gøre - Audi´en vil være rarere og mere økonomisk at køre lange ture i, mens de to andre nok er dyrere i drift.... - afhængig af hvordan prisforskellen er på benzin/diesel. Synes også jeg kan læse om begrænsninger ved omregistreringer på disel (Landroveren).

Desværre mangler der oplysninger om kørte kilometer. Det er i virkeligheden nok en af de største indikatorere du kan finde, når der nu ikke findes rust ;-)

Kører en bil mange kilometer på få år, vil mange dele jo være kraftigt slidt, selv om den ikke er så gammel.
Men omvendt - hvis en gammel bil har kørt meget få kilometer, har den næppe fået den service der skal til - olier og andre vædsker vil have været skiftet alt for sjældent, og du kan regne med at den vil være mindst lige så farlig at købe, som den der har kørt mange kilometer. Jeg kører selv dagligt en volvo fra ´83, der har rundet de 390.000 km.... Det er mange kilometer for enhver bil, men passer man på en kvalitetsbil, kan den sagtens nå det dobbelte uden problemer.

Så vi kommer tilbage til udgangspunktet de andre også har skrevet om - der er så mange faktorere i spillet, at du bør have en 3. part med ude og kigge bilen efter. Det må f.eks. være muligt at hyre en mekaniker for et par timer, til at hjælpe med at kigge bilen efter.

Men igen - SKAL det være fra "diplomat" siden, holder jeg på en af de 3 stationcars...
Avatar billede screem_brille Novice
08. april 2007 - 22:17 #9
ole_madsen husk det er i Bejing, og derfor er regler ved omresgistreing med 100% garanti IKKE det samme som i DK, Kina er jo ikke underlagt vores regler, og vi kender jo heller ikke benzin og diesel priser i Kina.
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2007 - 01:46 #10
Hvis jeg var dig, ville jeg nok prøve at alliere mig med en lokalkendt.

Jeg har flere gange prøvet at købe bil i Mellemøsten, og hver gang lyttede jeg til de lokales råd. Det er ikke nok bare at vide, hvad en europæisk køber ser som et godt køb. Det afhænger også af, hvor god og hurtig forhandleren er til at reparere og skaffe reservedele, for biler har det med at gå i stykker, og her er lokalkendskab meget vigtig.

Generelt kan du gå ud fra, at jo nyere en en bil er, jo færre problemer får du med den.

En af de biler, jeg prøvede derude, var en Cadillac Eldorado med en 7-liters motor og alt det lir, der kunne købes for penge. Det var ikke fornuften, der rådede, da jeg købte den, men jeg havde det sjovt i ca. 8 måneder :-)
Avatar billede mobius6 Juniormester
09. april 2007 - 04:43 #11
(Bil parken i Beijing er langt over Dk standard (meget langt end da) og alle mærker kan købes uden besvær og alle reservedele kan få (indenfor en dag eller 2) og det er ret billigt.
En mekanikker koster max. 20 i timen

Disel er forbudt (miløj loven)  (benzin er ca. halv pris)
Om-Registrering er ikke et problem kan klares via Fax
Forsikring koster meget meget lidt.)

anyway tak for de gode råd, jeg har nu snakket med forhandleren om Hyundai Elantra 1997 modelen og fået den ned på 1900USD og fået lov til at "låne" den i 4 dage, så nu vil finde en der kan køre den fra forhandleren til en bekendt, der skulle vide en masse om biler (tidligere bus mekaniker) så må vi se om den er pengene værd. Den skal bare holde et par år. og vi skal ikke bruge den hver dag, jeg kører motorcykel (gammel militør BMW) i byen det kan slet ikke betale sig at køre bil i en by med 16 mio mennesker og 2.8mio biler, så det er egentligt kun til "søndagsturen" :-)

tak for interessen og hjælpen, smid et par svar allesammen :-)

//M6
Avatar billede milter Ekspert
09. april 2007 - 12:35 #12
Så har jeg lært lidt om biler i Kina. Det viser igen, hvordan vi bilejere bliver plukket i Danmark :-(

Jeg springer over, ellers tak.
Avatar billede rynke10 Novice
09. april 2007 - 15:06 #13
Kan du ikke finde andre steder at købe en bil, jeg synes faktisk det ser lidt dyrt ud. Særligt under expat biler, der går de da helt amok. Vær sikker på at den ikke har været skadet, det var det første jeg ville se efter. Når jeg har set hvordan de reparerer bilerne efter et uheld, så vil jeg gå langt uden om dem der er genopbyget.
VW og Buick er billige, da de jo bliver samlet i landet, ellers kunne du gå efter en bedre kinesisk bil der ikke er så gammel. En ny større bil vil nok være overkill når det kun er til søndagskørsel.
Glem alt om serviceeftersyn og reservedele, det koster stort set ikke noget. Sidst jeg var til service med min egen, betalte jeg 150 kroner og det var med olie. (Suzhou, uden for Shanghai)
Men ellers er Elantraen da et fornuftigt køb og prisen lyder heller ikke vild for en 10 år gammel bil. Hyundai er ikke det ringeste man kan komme i nærheden på disse breddegrader.
Avatar billede mobius6 Juniormester
09. april 2007 - 19:00 #14
hej Rynke
det skal være en diplomat bil (se linket)
(ikke at jeg er diplomat men jeg har mulighed ("chinese way") for at købe en alligevel helt lovligt)
...du har ret i at expat sektionen er relativ dyr (har jeg også hørt), men "Bob" som har stedet har et uplettet renome og deres ting skulle være tip top i orden.
Priserne er på diplomat bilerne er i min verden surealistisk billige... hell, jeg har betalt mere for min PS3 end jeg kan købe en hæderlig bil for :-)
Skulle det være helt galt kan jeg jo også bare hyre en fuldtids mekaniker til 1200RMB
om måneden :-))
Og jep reperationspriserne er vildt billige, jeg har lige været nede med Vespa'en (123cc scooter) og fået nyt forhjul, olie, nyt stempel, gennemcheck og en opstramning for 80RBM (ca. 65DKK.) så nej det er ikke et parameter det rigtigt tæller :-)

Elentraen ser faktisk ud som på billedet, den har kun kørt i weekenderne og er blevet vedligeholdt af af ambassadens (den tyske) jævnligt, som selvom den er 10år er den vist ikke særligt "brugt".

Jeg har læst lidt på den, den fik ikke verdens bedste anmeldelser men går åbenbart som en ok familie bil. Den er ikke kendt for at spontan antænde eller implodere i venstresving, så jeg tror den er helt fin til mig, så mangler jeg bare at få købt mig et kørekort ;)
Avatar billede rynke10 Novice
10. april 2007 - 04:07 #15
Fra januar er det blevet muligt at få et midlertidigt kørekort, ellers må du finde en "tolk" til teoriprøven :-)
Har bilerne kørt som ambassadebiler, er det naturligvis lidt mere fornuftigt. Jeg er ikke selv køber til en gammel taxa her fra byen.
Hyundai'en er måske ikke et tysk kvalitetsprodukt, men det er nu stadig en fornuftig familiebil. Jeg ville ikke undvære den frihed, men nu bor jeg jo ogsåå i en "lille" by hvor der kun er 6,5 mill mennesker. God tur med vognen
Avatar billede mobius6 Juniormester
10. april 2007 - 15:14 #16
sidste linje i foregående post (19:00:24) skal læses helt bogstavligt  ,-)

anyway, bilen kører fint, lidt bedstemor And agtigt med auto gear, men den kommer da fremad :-)



Husk at kaste lidt svar allesamman så vi kan lukke ..
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. april 2007 - 15:38 #17
Her er "lidt svar", hvis du kunne bruge kommentarerne :-)


Hvordan i alverden kører en bil "Bedstemor And agtigt" ???
Avatar billede peras180 Nybegynder
19. april 2007 - 22:57 #18
..
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester