PC audio udgang på Asus bundkort
På mit nye bundkortAsus M2NBP-VM CSM
kan jeg ikke få lyden til at fungere.
Der er en 2-pin-par på kortet mærket "speaker" til at sætte til kabinettets indbyggede højttaler (går jeg ud fra) Der medfulgte en lille sort dims med kabinettet (tror jeg) på størrelse med et bolche, og med et lille hul i. Den havde to ledninger, og jeg satte den til det omtalte pinsæt. Den gengiver fint een lyd, nemlig "PIP", og som kun kommer, hvis jeg fx starter BIOS setup.
Men der kommer ingen andre lyde, fx Windows systemlyde.
Derudover er der på bundkortet et mere fancy stik til High definition Audio eller AC97. Jeg aner ikke hvad nogen af dette er, men det passede med en ledning fra fronten på det Silverstone kabinet.
I fronten er der ud over USB et underligt stik med et aflangt stykke plastic i midten. Derudover er der noget, der ligner 2 stk. minijack stik.
Og endelig: Så har jeg en rimelig spritny Medion 19 tommer fladskærm med højttalere i. Den kommer der heller ingen lyd ud af.
Der er (desværre) Vista på maskinen. Ikonenen i systemtrayen ser sund ud og der står at jeg kører Digital Output Enhed SPDIF - Enheden High Definition Audio.
Er der nogen, der kan overskue dette setup - og hvorfor der ikke kommer nogen lyd?
Skal jeg købe et helt surround anlæg og slutte til, for at få lyd ud af noget af alt dette?
