c5 light flyttet til ny hd og vil starte forfra, men hvordan
Forhistorie: Jeg har haft C5 light i 1½ år og startede sidste år med at bogføre. Der skete imidlertid en masse der gjorde at jeg måtte overlade hele sidste års bogføring til min revisor, men nu skal jeg selv i gang med dette års regnskab. Jeg har i mellemtiden fået ny pc, men har den gamle hd liggende som ekstra på den nye pc. Jeg har gjort følgende: Lagt C5 light ind på den nye pc. Fra den gamle hd har jeg hentet de filer der var ændret i af mig og dem har jeg kopieret over i den nye installation. Dette fungerer fint, men jeg vil gerne starte fra punkt nul med bogføringen, altså slette den smule regnskab der ligger der. Kan man det? Jeg er helt blank m.h.t. programmet og bogføring, men regner med at jeg kan lære det v.h.a. manual og IDG-hæfte (samt intelligens :-) ) På forhånd tak
Hvis du vil slette alt, er det næsten nemmest blot at slette datafilen og oprette den på ny. Dog vil stamdata også ryge her, det vil sige debitorer/kontoplan osv.
Hvis du blot vil slette posteringer findes der kørsler til dette under hvert modul/kolonne. Her går du f.eks. Finans/Tilpasning/Vedligehold/Nulstil Alt...
Jeg skulle gerne beholde alt undtaget posteringer, men under Finans/Tilpasning findes der ikke noget der hedder vedligehold eller andet der minder om dette.
Hvilken version er din C5? Jeg kan ikke huske om kørslen har været gemt andre steder. Kig eventuelt under Periodisk/Oprydning. Ellers søg i hjælpen på "Nulstil".
Under Periodisk/Oprydning har jeg mulighed for at komprimere "Periode" eller "transaktion" eller slette notater.
Jeg har søgt på "Nulstil" og fik en forklaring der indeholder det jeg søger med at slette posteringer og saldi, men jeg kan stadig ikke se hvor jeg kan gøre det henne.
Der står bl.a. "Posteringer og saldi der slettes, kan ikke genskabes. De felter, der udfyldes med 'Nej' berøres ikke af kørslen. Nulstilling benyttes oftest, hvis der er leget med systemet før rigtig ibrugtagning, eller hvis man ønsker at starte forfra grundet en skæv ibrugtagning, eller man ønsker at slette det gamle budget. HUSK! at nulstille alt i alle øvrige moduler, som er integreret med det pågældende modulet. I modsat fald mistes revisorsporet og der vil forekomme halve transaktioner, hvis posteringer og oprindelse ikke kan spores."
Der sluttes af med "Kørslen Nulstil alt findes i alle moduler, dog med undtagelse af lønmodulet."
Finans/Tilpasning - vedligehold - Nulstil alt. Det ligger samme sted i hvert modul, og du skal både Finans, debitor, kreditor og lager igennem.
Omkring at være blank, så vil du fortryde at du starter på den måde. Du skal i stedet ofre et par dage på et bogføringskursus på den lokale handelsskole og lige sikre dig at de bruger C5 (Det plejer de). Så får du noget grundlæggende viden om både C5 og regnskab. Alternativt købe to timer hos en konsulent, men min anbefaling er klart handelsskolen. Konsulenten kan du så senere købe til mere specifikke ting.
Det handler ikke om intellegens, men om at lære grundprincipper i det dobbelte bogholderi, og det dur IDG-hæftet ikke til.
Jo der er - du bruger gittermenuen, ikke? Den anden er ikke til at finde rundt i. Du ændrer menustruktur under Opsætning (øverst i menulinien) System opsætning - fjern flueben i "Vis menu som træstruktur".
Lidt groft (ok meget groft): Hvis du bøvler med at slette gamle posteringer ud fra vores beskrivelser, så har du MEGET langt til du har bogført dit første bilag korrekt. Hvad med opsætning af systemet? Er det tilpasset det du skal bruge det til? Fejl er hundedyre at rette senere og revisor koster pænt meget, hvis han skal bøvle med fejlkonteringer eller forkert bogførte bilag.
Nej der er ej. Nu prøvede jeg at ændre til gittermenu og for mig at se er det ene ikke nemmere end det andet og indholdet blev i hvert fald ikke ændret...... vedligehold dukkede ikke op, hvilket jeg også mener ville ha været ret underligt. Uanset hvordan man vælger at få vist menuen skulle den gerne indeholde det samme.
Ja, jeg bøvler med at slette gamle posteringer ud fra disse beskrivelser, men jeg har jo bogført en hel del bilag korrekt ellers var der jo ikke noget der skulle slettes. Som jeg skrev i mit første indlæg var jeg i gang med at bogføre sidste år og en af grundene til at jeg overhovedet oprettede denne tråd var fordi jeg gerne ville beholde opsætningen som jo netop er tilpasset mit behov.
Jeg står ikke på helt bar bund, men vi snakker sikkert ikke om samme version af C5 for blindhed er ikke en af mine svagheder.
Kan det mon være noget med brugeropsætning - logger du ind med Supervisor? Ellers prøv det. Prøv desuden også at vælge menuen til firma, i stedet for Light hvis den står til det (generelt/tilpasning/brugerkonfiguration/applikation/faneblad 2)...
Øhhh, her tabte jeg tråden.... jeg logger ikke ind med noget, jeg er automatisk logget ind går jeg ud fra...... jeg har da adgang til at postere osv. Hvordan logger man ind med supervisor?
Du skal skifte til supervisor - det skal man altid, når man skal lave ændringer. Du går ind under Generelt/Dagligt - skift brugertype. Her vælger du administrator. Kommer du ikke ind som Supervisor, så har du ikke administratoradgang på din maskine. Det ksal man have.
Der står mit navn. Jeg er også den eneste der har haft noget med programmet at gøre, bortset fra min daværende revisor som hjalp mig i gang mht opsætningen og kontoplanen.
Så er du ikke inde som administrator - heller ikke selv om du har fulde rettigheder på maskinen. Prøv om du kan skifte til supervisor og hvis du ikke kan, så skal den ominstalleres.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.