Varer der laves specielt til dig, er der jo ikke 14 dages returret på. Og det er i hvert fald nogle steder opfattelsen, at det kan gøres gældende ved webhoteller.
Som udgangspunkt ville jeg mene, at der er tale om et fjernsalg (§ 4) efter forbrugeraftalelovens regler , hvormed du har en fortrydelsesret på 14 dage. Dette gælder såfremt du handler hovedsageligt uden for dit erhverv - altså er "forbruger" (og ikke erhvervsdrivende). Fristen regnes fra det seneste af de tidspunkter hvor det købte overgives og køber modtager de nødvendige oplysninger.
Forbrugeraftaleloven er ufravigelig i forbrugerforhold, jf. § 28. Det ville dog nok være relevant at undersøge undtagelsen i § 18, stk. 4. Hvis du har samtykket til at web-hotellet oprettes inden fortrydelsesfristen udløb, kan du ikke fortryde. Om du har samtykket, ville nok afhænge af en fortolkning af de betingelser som du skal acceptere når du bestiller et webhotel.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.