PCMCIA-usb2.0 kort på en Debian maskine
Jeg har netop erhvervet mig en Dell Latitude C600 (en gammel sag).Denne computer skal benyttes som filserver fremover. Fungerer allerede nu med WindowsXP installeret men ønsket er at lave en linux-filserver foreløbigt med USB-harddiske.
Dertil har jeg nogle forskellige spørgsmål som jeg håber nogen kan svare på. 100 pt. pr. svar:
1.
Jeg skal have anskaffet et PCMCIA-USB2.0 kort med 2 eller 4 porte til laptoppen, så jeg kan tilslutte mine USB-diske.
Er der noget jeg skal være opmærksom i forhold til en Debian-installation mht. dette PCMCIA-usb-kort? Noget jeg bør vælge / noget jeg absolut ikke skal vælge?
Ønsket er, at installationen af kortet fungerer uden de store problemer, da jeg endnu ikke er helt hjemme i Linux.
2.
Jeg skal have installeret Debian på denne Dell Latitude C600. Jeg har fundet nogle guides rundtomkring på nettet.
Er der en Debian-version du vil anbefale? Findes der Live-CD'er ligesom der gør til Ubuntu v7.04?
Ønsket er, at installationen skal være så lille som muligt, bruge så få ressourcer som muligt og skal kunne betjenes via netværk / remote desktop.