Arrownet - Router vil ikke forbinde, PC kan.
Jeg har lige fået en Arrownet/A+ 8/8 Mbit forbindelse i min nye lejlighed, men har et underligt problem, som jeg er fuldstændig kørt død i.Hvis jeg sætter min PC direkte i vægstikket, virker internettet fint. Nu bor jeg bare sammen med min kæreste, og vil gerne have to computere på, som vi altid har haft, via en NetGear 614v6 router. Men den kan ikke forbinde. Den påstår den finder forbindelsen, men den kan ikke dynamisk finde IP og DNS, som bare står som 0.0.0.0 - og jo, det er meningen den skal finde det dynamisk. Det gør min PC også.
Routeren virker fint - jeg har lige testet den hos en ven, og den har som sagt også fungeret fint før, da vi havde TDC i den gamle lejlighed.
Arrownet support påstår det ikke er deres problem, og at jeg skal kontakte Netgear support, men de har jo ikke en skid med det at gøre, da routeren fungerer. Nåjo forresten, Arrownet forlanger også at man skal have tilladt computerens/pc'ens MAC-adresse, men det ER gjort for både min PC og routeren.
Jeg er fuldstændig kørt død, og det kan ikke passe vi kun kan have én computer på nettet ad gangen, og da Arrownet ikke vil hjælpe mig, ANER jeg ikke hvad jeg kan gøre.
Please help!
