Kendt dansk supermarkeds-kæde køber Proshop

Salling Group køber en af Danmarks største online-butikker Proshop og har store vækstplaner.

Artikel top billede

Dagligvarekæmpen Salling Group køber den aarhusianske online-butik Proshop i en kæmpe-satsning og med særdeles store ambitioner.

Proshop, der har omkring 420 medarbejdere, har i årevis haft forrygende vækst og landede i fjor en omsætning på 4,5 milliarder kroner - mere end 1,1 milliarder kroner end blot et år tidligere - mens overskuddet blev fordoblet til 103 millioner kroner.

Det har blandt andet været resultatet af stifter og direktør Poul Thyregods fokus på stordriftsfordele og effektivisering - som ikke mindst er det, som Salling Group nu køber ind på.

"Handlen giver Salling Group adgang til stærke kompetencer indenfor e-handel, teknologi og logistik," meddeler Salling Group.

57-årige Poul Thyregod var med til at stifte Proshop i 1995, og han beholder en mindre andel af Proshop og bliver også siddende som direktør, når Salling Group nu overtager selskabet.

Til gengæld købes norske A. Wilhelmsen Capital nu helt ud af ejerkredsen. Nordmændene har hidtil ejet 50 procent af Proshop.

Poul Thyregod peger på, at det altid har været ambitionen at udvikle Proshop.

"Med Salling Group får vi en ejer, der deler vores ambitioner, tænker langsigtet og har en stærk forståelse for kunder og detailhandel. Det giver os endnu bedre muligheder for at fortsætte væksten og udvikle Proshop fra Aarhus, hvor både virksomheden og ledelsen forbliver forankret," meddeler han.

Poul Thyregod siger til Børsen, at det er planen, at han på sigt skal købes helt ud af Proshop, men at hans fokus er på vækst lige nu.

“Inden for de næste tre år vil jeg gerne krydse 10 milliarder kroner i omsætning. Det må være ambitionen. Vi skal ikke hjem, vi skal videre" siger han til avisen.

"Kunderne køber i højere grad end tidligere deres elektronik og andre forbrugsgoder online, og vi skal kunne tilbyde dem de bedste priser, stærkeste udvalg og hurtigste levering. Proshop har gennem mange år vist, hvordan teknologi, logistik og kundeindsigt kan omsættes til stærke kundeoplevelser. Det er kompetencer, vi gerne vil investere yderligere i og drage nytte af på tværs af Salling Group," meddeler Salling Groups administrerende direktør, Anders Hagh.

Opkøbet er det næststørste i Salling Groups historie efter købet af den baltiske supermarkedskæde Rimi i 2025.

Proshop sælger varer i otte lande og sender hvert år omkring fire millioner pakker afsted. Salling Group ejer også Netto, Bilka, Føtex, BR og et par stormagasiner i eget navn.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job