04. september 2007 - 10:10Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Kopiere felt i dokument til andre felter
Hejsa
Jeg er ved at oprette et worddokument hvor jeg på side 1 indtaster nogle stamdata eks. kundenavn etc. Jeg har brug for at eks. kundenavn automatisk kopieres til andre steder i dokumentet. Jeg har også brug for at andre data har "single point entry" Er der nogend er kan hjælpe i en hurtig vending?
Jeg har flere. Du kan enten have et bogmærke rundt om dine data, som du så indsætter en reference til de øvrige steder i dokumentet. Du kan også bruge Dokumentegenskaber til at indtaste dine "variabler" og lave en reference til dokumentegenskaberne, der hvor du har behov for oplysningen.
Og hvis du har Office 2007 (har du det?), har du mulighed for at bruge Content Controls. Her skal du dog være opmærksom på, at det bør være de allerede indbyggede navne (dokumentegenskaber), der bliver brugt ellers fungerer opdateringen ikke helt efter hensigten.
Tak for svaret Det ser ud til at det me bogmærker godt kan være løsningen Næste spørgsmål er så: Kan man sætte Word op til automatisk at opdatere feltern i dokumentet - eller er det nødvendigt at markere al teksten og trykke F9 for opdatering
Nej, du kan ikke sætte Word op til automatisk at opdatere felterne. Der er dog stadig forskellige muligheder (ud over den "alm."):
1. sæt indstillinger op til at opdatere felter ved print (hvis altså det er ok, at det er der, det sker) 2. lav kode, der opdatere ved Gem 3. lav kode inkl. knap i værktøjslinje til at opdatere alle felter
Hvis du f.eks. bruger punkt 1, får du også opdateret felterne ved at bruge VisUdskrift.
Pas i øvrigt på, at du ikke får slettet bogmærkerne rundt om dine data, når du udfylder - de er pist-væk på et splitsekund.
Tænkte jeg nok ;-) Men hvis du nu fortæller mig, om du f.eks. ved, hvordan du kommer ind i kodevinduet, opretter en procedure osv., så skal jeg guide på det, du ikke kan/ved endnu.
Jeg kan vist betegnes som "ved intet" Jeg er typen der forsøger mig frem - og virker det er man glad - virker det ikek så må man prøve noget mere. Jeg har ingen erfaring i programmering. Måske er det i virkeligheden lettest for dig at du peger på døren - så kan jeg jo se om jeg finde rvej - elelr fortsat må ty til at ringe til en ven
Åbn den skabelon, som danner baggrund for dit dokument. Tryk på Alt+F11. Du havner nu i kodevinduet. Dobbeltklik på ThisDocument. Du får nu en "blank side". Skriv følgende:
Public Sub OpdaterDokumentet ActiveDocument.Range.Fields.Update End Sub
Gem, luk på krydset. Opret en værktøjslinje (Vis-Værktøjslinjer-Tilføj - giv den et navn). Du får nu en lille værktøjslinje uden knapper eller andet sjov. Stadig i dialogboksen med værktøjslinjer trykker du på 2. fane. Derefter vælger du makroer. I listen til højre finder du OpdaterDokumentet. Træk den ind på værktøjslinjen. Placér evt. værktøjslinjen i toppen sammen med de øvrige værktøjslinjer. Gem og luk.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.