Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 05:45 Der er 44 kommentarer og
1 løsning

Ugenoplivelig PC ejer søger hjælp

Hey,

Jeg håber der er nogen her på forum, som kan hjælpe mig. Jeg har haft en del problemer med min computer, som enten genstarter eller lukker helt ned, som om stikket blev trukket ud. Måden den gør det på skifter mellem følgende muligheder:

1) BSOD med følgende info: "Stop: 0x0000008E (0xC0000005, 0x004F3A7A, 0xF76DB9B0, 0x00000000)". Herefter tæller den til 100, og genstarter så.

2) Ovenstående med en af følgende titler: "DRIVER_IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL", "PAGE_FAULT_IN_NONPAGED_AREA " eller "IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL". Jeg har desværre kun stopkoderne fra seneste crash.

3) Skærmen fryser, jeg kan hverken ctrl-alt-dlt'e, eller alt-tab'e. Eneste udvej er reboot.

4) Computeren slukker, uden advarsel, som om stikket blev trukket ud.

5) Computeren begynder automatisk at lukke de åbne programmer, og lukker derefter ned. (Denne aktion fuldføres dog ikke, da den efter at have lukket "Generic Host Process" advarslen bliver ukampdygtig... forklaring følger.)

Hver gang Windows starter op får jeg "Generic Host Process for Win32 Services" advarslen. Hvis jeg forsøger at fjerne den ved at klikke i "send fejlrapport", eller "undlad at sende", forsvinder min proceslinje, og computeren kan ikke udføre nogen kommandoer. Den ser ud som om den arbejder, men lige meget hvad jeg prøver sker der intet. Eneste udvej herefter er reboot. Hvad jeg istedet gør, er at trække advarslen helt ud i siden af skærmen, og lade den være der. Så virker computeren fint, bortset fra de hyppige crashes.

De fire første typer af crashes forekommer oftest når jeg spiller spil, eller udsætter min computer for mere eller mindre krævende opgaver. Følgende handlinger har jeg foretaget mig, som jeg husker den har crashet midt i:

- Football Manager 2007
- Counter Strike eller Day of Defeat
- Ripping af CD'er til harddisk
- Komprimering af DVD'er i DVDShrink, men ikke hvis jeg blot bruger DVD shrink til at lave en ukomprimmeret kopi.
- Visning af videoer på eksempelvis YouTube.
- Nogle gange under opstart af Windows efter netop overstået crash.
- Kort tid efter Windows er startet op efter netop overstået crash.

Crash nummer 5 forekommer så vidt jeg husker kun under afspilning af musik i WinAmp, men til gengæld sker det næsten hver gang, men først efter et stykke tid.

Computeren virker altså fint til almindeligt internetbrug, photoshop, word og alt muligt andet, så længe jeg ikke rører "Generic Host Process" advarslen.

Det sker også tit at computeren ikke kan påbegynde opstart af Windows, men i stedet kommer med en meddelelse som lyder noget i retning af: "NTLDR mangler". Dette sker oftest efter et crash. For at starte op igen, skal jeg så slukke computeren, fjerne den ældste af mine harddisks, og tænde igen. Når jeg har gjort det kommer der som regel en besked som lyder: "No keyboard detected". Siden den ikke kan opstarte uden keyboard, skal jeg nu slukke computeren igen, kravle ned under bordet, og trække alle stik ud af PC'en, og så sætte dem ind igen. Spørg mig ikke hvorfor? Men efter det kan PC'en igen starte op.

Det sidste nye er dog det værste. Jeg forsøgte at køre en ramtest med MemTest86+, men midt i processen crashede min PC selvfølgelig. Derfor prøvede jeg at fjerne én af to ramklodser for at se om det skulle hjælpe. Samtidig med at jeg var nede og rode, tænkte jeg, at jeg da lige ville støve inventaret af. Så jeg afmonterede køleren på motherboardet, og rensede det for hår og støv. Det kunne jo være det var et køleproblem. Efter jeg har foretaget denne, formentlig, idiotiske handling, kan min computer ikke længere bruges til noget. Computeren tænder når jeg trykker på "tænd" knappen, men min skærm kan ikke finde forbindelse til computeren, så jeg får intet billede frem, og ved derfor ikke om computeren fungerer. Jeg er nu bange for om jeg har fået ødelagt grafikkortet, eller motherboardet, eller måske noget helt tredje. Men tænkte at det måske kunne være strømforsyningen der var brændt sammen. Når jeg tænder for den, lader den til at arbejde som normalt, og alle kølere virker ihvertfald. Det eneste jeg mangler for at afgøre i hvilken stand min PC er, er et billede på min skærm.

Jeg vil prøve at se om jeg kan låne et grafikkort et sted fra, for at se om det skulle være synderen, men der går nok et stykke tid før jeg får fingrene i noget. Derfor håber jeg at der er nogen her på forum, som har nogle gode forslag til hvad jeg kan gøre, som har erfaringer med lignende problemer, eller som har mod på at give sig i kast med genoplivelsesopgaven for en billig sjat penge... Jeg er trods alt blot på SU ;)

Mine specifikationer er som følger:

AMD Athlon 64 Processor 3400+
2.21 Ghz 1,00 GB RAM
2 Harddisks på hver ca. 190 GB
Circle ThermalRock kabinet og kølere
MSI K8N Neo3 Motherboard
Nvidia GeForce Grafikkort (tror jeg)

Hvis I skal bruge mere info, så vil jeg meget gerne hjælpe med det, men da jeg ikke er en super haj til computere, så vær venlig at være meget pædagogisk og specifik i jeres instruktioner.
Avatar billede bubbaa Nybegynder
20. september 2007 - 07:28 #1
Har du ikke et onboard grafik kort du kan forsøge med i stedet for? Hvis du har, så husk at det kun virker, når du tager dit rigtige grafik kort ud. Kan du evt være kommet til at sætte skærm stikket i onboard nu allerede?

Når du starter pcen nu, kører køleren til både strømforsyning og cpu?

Jeg har søgt lidt efter din fejl meddelelse, og lige umiddelbart ser det ud til at være dine ram, eller en virus:
http://support.microsoft.com/default.aspx/kb/903251
Avatar billede Jensen DK Novice
20. september 2007 - 07:35 #2
http://www.helgec.dk/xp-repair.html
klik på linket Det er en mulighed for at det virker
Avatar billede nva Praktikant
20. september 2007 - 07:58 #3
Kan måske være en fejl på harddisken. Boot på din xp-cd, skriv CHKDSK /P /R og lad den blive tjekket/repareret for eventuelle fejl. Eller ram-fejl www.memtest86.com
Avatar billede nva Praktikant
20. september 2007 - 08:02 #4
Når du får has på de oprindelige fejl, så bør du måske kigge på denne Prøv dette http://www.helgec.dk/pagefil.html
Avatar billede Slettet bruger
20. september 2007 - 08:06 #5
Start med at afbryde strømmen til dine harddiske (hiv strømstikket ud af disken) derefter skal du sikre dig at Ram og CPU sidder ordentlig trykket ned i soklen og prøv så om computeren kan starte - Meld tilbage - Hvor bor du henne ??
Avatar billede Jensen DK Novice
20. september 2007 - 13:14 #6
Prøv også om grafikkortet sidder som det skal.
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 14:46 #7
Jeg prøver de forslag af, som jeg har fået i løbet af idag. Skal på arbejde i aften, så har nok ikke mulighed for at melde tilbage før imorgen. Nogle af jeres løsningsforslag er svære at udføre, da jeg ikke har nogen visuel kontakt til min computer. Jeg kan derfor ikke boote fra XP cd'en. Jeg har som sagt kørt en RAM test, men computeren crashede under denne. Jeg vil prøve at fjerne grafikkortet, og se om den finder et onboard, og hvis det ikke virker, vil jeg prøve at fjerne strømmen fra harddiskene.

-> helgec: Jeg bor på Amager.

-> bubbaa: Jeg har også søgt på mine fejl. Den præcise stopkode kan jeg ikke finde noget på, men fejlmeddelserne og den meget brugte "Stop: 0x0000008E" er der masser af mulige forklaringer på. Jeg har været omkring alt fra virus, ram, psu, bundkort, grafik, køling osv. Der findes derfor også en masse løsningsforslag til disse problemer, men ingen af diagnoserne passer nøjagtigt med mine symptomer.
Avatar billede bubbaa Nybegynder
20. september 2007 - 14:53 #8
talkoderne i paranteserne kan man ikke slå op, da de varierer fra pc til pc. Så er desværre ikke helt let at finde frem til hvad fejlen er.
Avatar billede Slettet bruger
20. september 2007 - 14:54 #9
"Jeg kan derfor ikke boote fra XP cd'en" HVORFOR IKKE
Avatar billede neoman Novice
20. september 2007 - 14:59 #10
Hele den forestilling med :  "DRIVER_IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL", "PAGE_FAULT_IN_NONPAGED_AREA " og "IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL" oplevede jeg selv på en rimelig ny comp. Frustreret over manglende entydige løsninger fra nettet,og en perfekt MEMtest, købte jeg ny mobo, ram, grafik, hd og smækkede det hele i kabinettet. OG DE BSODs KOM IGEN ! :) Det viste sig at være strømforsyningen, som ikke længere var stabil. Du kunne måske låne en anden strømforsyning af en ven og prøve ?
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 15:09 #11
-> helgec: Fordi jeg ikke får noget skærmbillede frem, jeg kan derfor ikke se hvad min computer foretager sig. Og det er svært at tyde ud fra dens blip-blåp lyde.

-> neoman: Jeg vil prøve at skifte strømforsyningen ud, men får nok ikke mulighed for at låne en før i næste uge.
Avatar billede bubbaa Nybegynder
20. september 2007 - 15:19 #12
Hvis den bipper er det ikke psu den er gal med. Så er det nok cpu, ram eller grafik kort.
Kan du høre hvor mange gange den bipper? Se om det hele sidder ordentligt fast.
Avatar billede neoman Novice
20. september 2007 - 15:22 #13
Som bubbaa siger så er det næppe psu'en som forårsager bips - din manual burde sige hvad de betyder. Når du har fået partielt liv i dyret igen, så er der stadig de bsod's som psu'en kunne forårsage.
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 15:24 #14
-> bubbaa: Jeg mente nu ikke at den bippede anderledes end normalt, det var blot en kommentar om, at jeg ikke er så god til at forstå computerlydsprog. Men det hele skulle gerne sidde ordentlig fast.
Avatar billede Slettet bruger
20. september 2007 - 16:20 #15
Har du forsøgt det jeg skriver 20/09-2007 08:06:37
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 16:22 #16
-> helgec: Jeg er på arbejde nu, og har først fri kl 21, men jeg prøver når jeg kommer hjem, og melder derefter tilbage her.
Avatar billede Slettet bruger
20. september 2007 - 16:40 #17
Vær også sikker på at det brede strømstik i bundkortet er trykket ordentlig ned
Avatar billede Jensen DK Novice
20. september 2007 - 16:41 #18
poes jeg bor også på Amager og kan hjælpe dig i morgen fredag skriv på ilj@hund.dk
hvis du har lyst.
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 23:49 #19
Så har jeg kigget nærmere på inventaret, og så vidt jeg kan se har jeg ikke et onboard grafikkort. Der er kun et skærmstik bagpå, og det fører ind til mit grafikkort. Jeg arbejder videre, og opdaterer jer løbende...
Avatar billede poes Novice
20. september 2007 - 23:58 #20
helgec-> Hvilket stik er strømstikket til harddisken? Det store eller lille?
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 00:02 #21
Fandt frem til det, det store førte til strømforsyningen, så prøvede at fjerne strømstikkene fra begge mine harddisks. Stadig intet resultat.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 00:03 #22
-> bubbaa: Alle kølere fungerer når jeg tænder PC'en, også den til strømforsyningen.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 00:06 #23
Så har jeg gennemprøvet alle de forslag som ikke involverer en ny strømforsyning eller grafikkort. Intet held. Når jeg får afprøvet med noget lånt hardware melder jeg tilbage hvad resultatet bliver. Flere forslag er selvfølgelig stadig velkomne.
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 07:24 #24
det er ikke psu eftersom kølere virker.
Hvis du starter med at prøve grafik kortet vil det være det letteste.

Btw, har du rykket i kablet der sidder i skærmen? :)
Avatar billede nva Praktikant
21. september 2007 - 07:51 #25
Du har altså prøvet de forslag jeg lagde 20/09-2007 07:58:17 ?
Avatar billede Slettet bruger
21. september 2007 - 07:52 #26
Du skriver " Så jeg afmonterede køleren på motherboardet, og rensede det for hår og støv. Det kunne jo være det var et køleproblem"
Det får mig altså til at tro at det er der problemet ligger, prøv at fjerne CPUèn og monter den igen og gør det samme med dine ramblokke
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 08:12 #27
Ville der ikke nå at komme billede på, selvom den bliver for varm?
Går ud fra du har sat ny kølepasta på din cpu?
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 12:05 #28
-> nva: Ja, jeg har ikke et onboard grafikkort, så jeg kan ikke fjerne grafikkortet.

-> bubbaa: Kablet i skærmen sidder godt fast ;).... Kølepasta?

-> helgec: Nu skal jeg lige være sikker, cpu'en, er det lig med hele motherboardet? Er det ikke bedst at jeg får nogen der har forstand på det her til at rode med den slags? Eller kan en amatør som mig godt guides igennem det?
Avatar billede nva Praktikant
21. september 2007 - 12:48 #29
poes -> jeg har aldrig snakket om grafikkort. Det jeg spørger om er om du har testet din harddisk og ram for fejl.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 14:04 #30
-> nva: ja, det må du undskylde, mistede lige overblikket. Jeg prøvede at teste rammene med memtest86+ lige før den gik i sort, men fik aldrig et svar, da den crasede under testen. Jeg har også prøvet at fjerne stræmstikkene fra begge harddisks, som helgec foreslår, også uden resultat.
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 14:14 #31
du siger du har haft køleren af motherboardet. Under køleren sidder cpuen. Hvis man har haft køleren af, skal man sætte nyt kølepasta på, da cpu'en ellers vil blive for varm.
Så det kan være derfor du har problemet.

cpu = processor, det er ikke det samme som hele bundkortet.

Har du også sat det lille firkantede stik på igen? Jeg har aldrig prøvet ikke at sætte det på, men det stik giver vist nok strøm til cpuen.
Avatar billede Slettet bruger
21. september 2007 - 14:34 #32
Hvis dit bundkorte kræver det extra stik (4 polet 12 volt) skal det naturligvis være monteret ellers starter computeren ikke.
Alt logik peger da på at du må ha` skubbet til noget da du foretog din rengøring
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 14:56 #33
Så må jeg jo ud og have mig noget kølepasta. Ja, jeg har sat det lille stik i motherboardet igen. Jeg prøver mad pastaen, og forhåbentlig får jeg fat i et grafikkort og en strømforsyning i løbet af weekenden. Så må vi se om der er noget af det der fungerer. Skal nok holde jer opdateret.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 15:05 #34
Så har jeg lige prøvet at tage køleren af igen. Jeg går ud fra at det er den firkantede plade med utallige pinde bag på køleren, som er cpu'en? Jeg kan nemlig se at der er én af de små pinde i hjørnet, som er bøjet. Kan det være problemet? I så fald, er der da andet at gøre end at investere i en ny cpu?
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 15:05 #35
se om du ikke kan rette den ud
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 15:06 #36
Prøv at tage grafikkortet ud og start pcen uden.
Hvis den bipper kan det være grafikkortet den er gal med.
Bipper den ikke, er det nok din cpu.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 15:13 #37
hmmm... prøvede at rette den ud, men så knækkede den af. Den var også meget bøjet. Så nu mangler der en pind. Jeg går du fra at det ikke er så godt.
Avatar billede poes Novice
21. september 2007 - 15:27 #38
Har fjernet grafikkortet, når jeg tænder PC'en derefter bipper den ikke. Så konklusionen er, at det er min cpu den er gal med?
Avatar billede bubbaa Nybegynder
21. september 2007 - 15:32 #39
Det er ikke så godt nej.
Der er nogle der kan sætte sådan et ben på igen. Jeg ved ikke hvordan, men har en kammerat der fik sin lavet, for en flaske vodka :)
Avatar billede Slettet bruger
21. september 2007 - 20:51 #40
Hvis det ben er knækket af betyder det en ny CPU, men det fortæller også at det ikke var køleren du fjernede som angivet i dit oprindelige spørgsmål det var vist nok hele molevitten, (køler + CPU)
Avatar billede poes Novice
22. september 2007 - 00:38 #41
Ja, det har det så været. Jeg må jo så investere i en ny CPU. Så vil jeg selvfølgelig spørge, hvad I vil anbefale?

Så vidt jeg kan se, så er min nuværende CPU en Socket 754. Betyder det at min næste skal være af samme Socket-type for at passe til mit motherboard? Og i så fald, hvilken CPU vil i da anbefale?

Jeg er lige nu på besøg hos mine forældre, men har her lånt en strømforsyning, og et grafikkort. Så når jeg har fået fat i en ny CPU, kan jeg prøve at skifte mellem mit eget hardware, og det lånte for at finde frem til synderen bag de andre problemer.

Så vil jeg også spørge om hvorvidt jeg godt kan udskifte min CPU, men køre videre med mine gamle harddisks uden at det volder nogle problemer. Eller i det hele taget, er der noget jeg skal være opmærksom på når jeg udskifter CPU'en?
Avatar billede Slettet bruger
22. september 2007 - 07:45 #42
Ja naturligvis skal den være af samme sokkeltype - du lader så usikker på det der, at jeg syntes du burde finde en nørd til at montere den CPU, det er trods alt den dyreste komponent i din PC
Avatar billede poes Novice
22. september 2007 - 17:50 #43
Jeg har efter mit mislykkede forsøg på at rede min PC besluttet, at investere i noget nyt hardware, og så bruge de fungerende komponenter fra min nuværende PC til at bygge en ny og forhåbentlig velfungerende computer op. Jeg må jo nok hellere få en erfaren person til at sætte den sammen, så det har jeg oprettet en ny tråd til, og så vil jeg få min far, som har bygget en del computere til at installere komponenterne. Ikke mere pilleri fra min side ihvertfald. Men tusind tak for hjælpen, det har været en stor hjælp, om ikke for mig til at lære lidt om indmaden på en PC.
Avatar billede poes Novice
03. oktober 2007 - 18:33 #44
...
Avatar billede Slettet bruger
03. oktober 2007 - 19:13 #45
Held og lykke og rigtig mange tak fordi vi måtte bruge din tid
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester