Udregn slutdato og tid, udfra startdato og tid.
Hejsa,Jeg er i gang med at lave et auktionsscript, og der skal man selvfølgelig kunne vælge hvor lang tid auktionen skal vises fra man opretter den.
Derfor har jeg lavet to felter, et der hedder durDays, hvor man kan vælge i en drop down hvor mange dage den skal vise auktionen i (man kan vælge fra 0-14 dage). Det andet felt hedder durHours, hvor man kan vælge hvor mange timer auktionen skal vises oven i (der kan man vælge fra 0-23 timer).
Så hvis man f.eks. vælger 2 i durDays, og 10 i durHours, skal den vise auktionen i 2 dage og 10 timer efter oprettelsen fandt sted.
Så hvis man oprettede auktionen 1/2-2007 kl. 10.00, så skal den vises til 3/2-2007 kl. 20.00.
Det er dét som jeg skal have regnet ud, ud fra startdato og tid.
Og så skal det også tage forbehold for, at dagen kan ændre, f.eks. hvis man opretter den 1/2-2007 kl. 15.00, og den skal løbe i 2 dage og 10 timer, så skal den jo vises til d. 4/2-2007 kl. 1.00, for klokken kan jo ikke være 25.00!
Giver 200 point for det, og så regner jeg med at få et komplet eksempel til at regne det ud, ud fra oprettelsesdato (den kan bare regne fra aktuelle dato og tid, da jeg selv kan finde ud af at tilpasse det til mit system, når jeg har koden.).
Mvh.
Elias Sørensen
