Program til at genoprette data på harddisk
Jeg har en harddisk på 500GB som har drillet mig et stykke tid med dårlige sektorer osv.Den har været delt i to partioner - en på ca 100GB og en på ca 400GB
Jeg har på et tidspunkt forsøgt at formatere den men den opgav efter ca 3% formatering.
Nu har jeg så fået en ny harddisk og kunne så godt tænke mig at se om jeg kunne redde lidt data fra den gamle - og her kommer så problemet.
Stifinderen finder harddisken, men siger den kun er 137GB (bemærk jeg har windows XP med servicepack 2 så den burde kunne "æde" en stor harddisk)
Hvis jeg går ind i kontrolpanelet under administrative værktøjer og vælger computer administrationen.
Ja så viser den fint at harddisken er 500GB - men den viser den som om den er een stor partition
Spørgsmålet er nu hvordan katten jeg får fat i de ca 400GB som windows nogen steder viser men andre steder ikke viser.
Er der nogle gode bud på freeware programmer til at genoprette data som i mit tilfælde?
