Sådan som jeg ser det, har du flg. muligheder:
1. Konvertere klippene, som trav4u2 nævner, så de kommer til at fylde mindre. Af betydning for filstørrelsen, har bl.a. klippets længde, dimensioner, samt lyd- og billedbitrate (og codec selvfølgelig). Du kan bruge et af de mange gratis konverteringsprogrammer, der kan downloades. Du kan f.eks. prøve Altilavi (
http://www.hollmen.dk/content/view/90/31/) eller SUPER, men der findes også mange andre.
2. Køb mere serverplads. Betaler du for hjemmesiden, er det ofte muligt at opgradere til en pakke med mere plads.
3. Find en ekstern server. Du kan f.eks. bruge en uploadtjeneste som Peecee (
http://www.peecee.dk/). Bemærk dog at filstørrelsen som regel begrænses til f.eks. 20 MB og at der kan være begrænsninger på hvilke filtyper du må uploade.
4. Upload din video til f.eks. Google Video (
http://video.google.com) eller YouTube (
http://www.youtube.com). Herefter kan du enten linke til siden med videoen eller bruge pågældende videotjenestes "embed"-kode (der som regel står ved siden af videoen) til at vise filmen direkte på din hjemmeside.