USB-disk siger Klik-Klik og kan ikke indekseres
Jeg har lige investeret i en ny Samsung 400GB disk. Den har virket fint - og jeg har lagt alle primær-dataene op på den uden problemer. Nu ville jeg så tage backup på alle mine gamle diske, men...Når jeg sætter USB-disken i nu, siger den bare "klik-klik" to gange med ca. 30 sekunders mellemrum - ligesom den forsøger at indeksere harddisken. Men der sker intet.
Når jeg sætter andre USB-diske i, siger de klik og brrrr - og den eksterne disk popper frem umiddelbart derefter.
Det der sker er nogen gange, at computeren (XP) godt ved, at der er sat en ekstern enhed til og forsøger at tildele den et drev-nr. Men det lykkes aldrig rigtig. Alle andre programmer staller nærmest, når enheden er tilsluttet. Computeren bruger alle ressourcer på at finde den nye eksterne enhed - bare uden succes.
Jeg mener at have oplevet et lignende problem før - hvor jeg bare satte HD'en (den der siger klik-klik) direkte på et IDE-kabel i en almindelig stationær computer.
Men jeg har ikke lige nogen idé om hvorfor og hvordan.
Hvis nogen kan fortælle mig hvad jeg bør gøre, eller hvad jeg skal undlade at gøre, vil jeg blive glad. Hvis du kender fejlen vil jeg også blive glad.
Desværre har jeg netop lagt al min primær-data derover på og fjernet det meste fra de andre steder hvor der lå backup. Ergo er 3/4 dele af min primær-data i fare, hvis jeg ikke får disken op at køre igen. Hvilket vil være tæt på en katastrofe :(
(har ikke 15k. til at betale for nogle proffer der kan pille al data ud fra disken).
