23. februar 2008 - 23:14Der er
17 kommentarer og 1 løsning
Hjælp til adwords
God aften allesammen ;-)
Jeg har lige startet en webshop i sverige... :-) med salg af kjoler fra Thailand, hvor jeg kommer fra.
Jeg har selv forsøgt mig med google adwords... men uden det store hæld :-( Hvad skal jeg gøre..? Jeg ved at jeg har nogle gode produkter og at priserne er de laveste i landet... please help me.
Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.
Hejsa, tak for jeres hurtige svar :-) her er siden: www.thcfashionse.com Som i kan se er den svensk og det er i Sverige den skal vises :-D I kan også få link til adwords, hvis nogen skulle have lyst til at kigge nærmere på den...?
Det er ikke fordi jeg ikke vil betale mig fra det, men midlerne er lidt små.
Efter at have kigget på det kan jeg godt se at du har ret. Havde ikke overvejet at der også var tale om gallakjoler, aftenkjoler, cocktail kjoler osv..
Jeg tror vi ramler ind i en manglende følelse af eksklusivitet her. Det du sælger er virkelig groteskt billigt. Så billigt at man som køber bliver mistænksom overfor varens kvalitet. Du finder ikke mange svenske som har skabet fuld af gallakjoler. De har muligvis een, og så har de til gengæld brugt pengene på den og været parat til det... Måske det her har noget appel til afslutningsfester på gymnasier når der danses Les Lanciers.
Anyway, hvis du vil sælge til svenskere til disse priser så må du plastre det til med ord som kampagne og "speciella erbjudande!". Svenskerne elsker udsalg og en god handel, faktisk kan det være svært at få den jævne hr og fru svensson til at købe på andet end tilbud, men de gider ikke at købe noget som de tror er noget skidt.
Det er iøvrigt fedt at du har det der "Mäta schema" i toppen. Så er jeg ikke sat helt af hvis jeg skulle finde på at købe noget til min kone.
Modellen der er måske lidt fejlplaceret, eller? Et nuttet lille halv-asiatisk nips, men i virkeligheden er det en skandinavisk bryggerhest med en bagdel på størrelse med en ladeport som er i målgruppen? =D
Adwords: Det er en meget lav klikrate på dine adwords-annoncer så måske er de ikke sat godt nok op, ikke tillokkende nok eller lignende så der skal du måske ind og analysere lidt mere på hvilke ord du kan fjerne samt se om du kan finde nye ting.
Hjemmesiden: Går jeg direkte ind på siden er det eneste jeg bliver mødt med en "klik for at komme videre" - den er i mine øjne total unødvendig da det bare er et ekstra klik uden mening.
Hvorfor gemme priserne inde på selve produktet - ved at have det ude på oversigten sparer besøgende et klik hvis produkten er uinteressant pga prisen og omvendt hvis produkten bliver ekstra interessant pga den lave pris kan det måske lokke flere ind på selve produktet. Som besøgende mangler jeg generelt info - præcis hvordan ser den sorte kjole ud i stedet for den hvide som afbilledet, er firmaet hemmeligt siden der ingen cvr (firmanummer - ved ikke hvad det hedder på svensk) eller adresse er, hvor kan jeg læse om porto og handelsbetingelser osv.
Besøgende kan skaffes på anden måde en adwords og på de punkter har siden også lidt mangler - siden er generelt meget lidt synligt på nettet, sørg for at gøre din url mere synlig (fx har du allerede gjort det nu ved at skrive dit link her på eksperten) og hvis det er muligt så sørg også for at søgeoptimere din side bedre; unikke titles og meta, om muligt mere sigende produktnavne (BR-24 er ikke særlig sigende), pænere url (/details.php?product_id=679 er ikke særlig sigende hverken overfor besøgende eller søgemaskiner - /kjolenavn siger meget mere).
Sjovt du har valgt at lave en webshop som denne. Jeg har i Laaannng tid fiflet med tanken om at gøre det med tøj til mænd, som er produceret af skræddere i Thailand, men har aldrig fået gjort noget ved projektet. Jeg følger da lige med herinde og ser om "min ide" virker ;P
Der findes to rigtig gode e-bøger omkring webhandel; E-Pusher skrevet af Martin Thorborg samt Adwords bogen (kan ikke huske hvem der har skrevet dem. Det koster lidt men er det bestemt værd hvis man forstår at benytte de råd der gives.
hjælpe kan jeg desværre ikke grundet nogle lidt specielle omstændigheder - men vælger du at få en anden til at stå for det så sørg for at få en "præstations" kontrakt fremfor et fast beløb, altså sæt fx nogle mål der skal nås før visse dele bliver betalt. Der er alt for mange der ikke kan holde hvad de lover men alligevel kræver alt for meget for arbejdet.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.