Avatar billede iakob Nybegynder
25. juni 2001 - 13:11 Der er 12 kommentarer og
3 løsninger

#### i tekstfelter

Jeg har et excel ark som jeg ikke selv har oprettet og hvis layout er fast (jeg må ikke ændre det).

Nogle tekstfelter bliver vist med deres indhold (blandt andet en streng med længden 1137), mens andre vises med en række #\'er selvom de er kortere end 1137.

Jeg tror at indholdet af disse felter er skrevet i et andet program og pastet ind i cellen, men hvis jeg cutter teksten til notepad (dvs tømmer cellen) og paster det tilbage igen, (dvs ingen word-koder) så er fejlen der stadig.

Jeg har efterfølgende forsøgt at paste teksten tilbage i feltet og hvis jeg kun paster de første 255 tegn ind, så vises teksten korrekt.

MEN i samme kolonne har jeg som sagt en tekst på 1137 tegn, som vises korrekt. Begge celler er formatteret som tekst.

Der er flere tekst kolonner, som har den opførsel (kolonnerne fejlbeskrivelse og kommentar). Mellem de to kolonner ligger flere andre kolonner, blandt andet tekstkolonnen Forslag, som også har lange tekster, men ikke ###-problemet.

Hvad skyldes dette?

Jeg forsøger at få indholdet af mit excel ark over i en acess database. Her er der en kolonne, som jeg ikke kan få vist i rapporten. Access siger at \"The field is too small to accept the amount of data you attempted to add. Try inserting or pasting less data\".

Hvis jeg fjerner kolonnen Kommentar fra min rapport, så får jeg ikke dialogen. Selvom både kolonnen Fejlbeskrivele, som også har ###-problemet, er i rapporten.

Mit overordnede problem er naturligvis at jeg gerne vil have kolonnen Kommentar vist i access. Jeg udlover derfor en dusør på 20 points for en forklaring på excel problemet og ydermere 60 points på access problemet.
Avatar billede janvogt Praktikant
25. juni 2001 - 13:19 #1
Har du prøvet at udvide kolonnen i dit Excel-ark?
### kunne tyde på der ikke er plads nok.

I Access skal du måske formatere feltet til tekst, så det kan indeholde flere karakterer.

For videre assistance kan du prøve at maile filen eller dele af den til jan_vogt_hansen@hotmail.com så skal jeg kigge på den.
Avatar billede mugs Novice
25. juni 2001 - 14:01 #2
Access problemet kan skyldes, at et tekstfelt i Access kun kan indeholde 255 tegn.

Hvis du ønsker flere tegn kan du bruge et felt af Notat-typen,som kan lagre 64.000 tegn. Notatfelter kan dog hverken indekseres eller sorteres.

Hvis du vil lagre formeteret tekst eller lange dokumenter i Access. bør du oprette et OLE-felt, som benyttes til at lagre data som Word- og Exceldokumenter, samt billeder, lyd og binære data.

Af ren nysgerrighed: Hvorfor bruger du et regnearkprogram hvis du vil behandle tekstfelter?

Håber det hjælper dig lidt på vej.


Mvh / mugs
Avatar billede iakob Nybegynder
25. juni 2001 - 14:32 #3
Jeg har prøvet at udvide feltet - uden virkning.

Det som er mærkeligt er at nogen felter ikke har problemet selvom de også er meget lange. Jeg tænkte om det kunne hænge sammen med at jeg har 3 kolonner, som er af typen tekst og som kan indeholde meget lange tekster.

Jeg kan desværre ikke sende dig filen, fordi det ikke er mine egne data, som ligger i filen. De, som har lavet filen, bruger den til inddatering og det vil de gerne fortsætte med. Jeg ønsker bedre databehandling og fandt derfor på at bruge access (blandt andet til at lave rapporter). Jeg kan muligvis godt overtale de andre til at benytte access, men foreløbigt vil jeg foretrække at kunne benytte accessfilen.

Ang. Access: Tabellen er sammenkædet med excel arket og det er derfor excel arket som bestemmer typen af felterne (som jeg forstår det).
Avatar billede janvogt Praktikant
25. juni 2001 - 14:44 #4
Excel er faktisk udmærket som database, vel og mærke kun op til 65.000 poster. Der findes et hav af databasefunktioner og det er simpelt at lave rapporter.
Ihvertfald vil det være bedst enten at anvende Access eller Excel og ikke integrere dem alt for meget.
Avatar billede iakob Nybegynder
25. juni 2001 - 14:49 #5
Jeg kikkede lige på access tabellen. Du har ret, kolonnen jeg har problemer med er Tekst, de 2 andre er notater.

Men hvorfor? Alle tre er formatteret til tekst i excel... Og hvorfor kommer ### i excel kun for nogen felter der er for lange og ikke i dem alle (de er der i to af de tre tabeller).
Avatar billede johs_j Novice
25. juni 2001 - 16:27 #6
Prøv at maile arket til johs_j@e-box.dk
så kan jeg prøve at se på det.
Avatar billede iakob Nybegynder
25. juni 2001 - 18:36 #7
Tak, men jeg kan desværre ikke emaile dig disse ting, fordi de tilhører mit firma og ikke mig.
26. juni 2001 - 09:26 #8
En streng i Excel kan opføre sig underligt, hvis den er længere end 255 karakter, men du kan komme uden om det, hvis du opbygningen ligner dette her.

=\"her skrives de første 255 karakterer\"&\"her skrives de næste 255\"&\"osv\"&\"osv\"&\"osv\"

altså som en formel med tekst i \"\" samt & som +tegn
Avatar billede iakob Nybegynder
26. juni 2001 - 09:40 #9
Flemming: Layoutet af excel arket er fast. Det er ikke mig der har lavet det, og hvis de skal lave det om, så kommer de alligevel til at arbejde i access ;-)

Jeg eksperimenterede lidt igår, og jeg fandt ud af at hvis jeg indsatte en meget lang streng i excel arket i føste celle i den kolonne, jeg har problemer med, så bliver den sammenkædet til access som et notat-felt.

Det tyder på at feltets datatype i access ikke bliver oversat til notat, hvis access ikke finder en meget lang streng i løber af de første rækker. Også selvom datatypen i Excel er Tekst.

Kan man gøre noget ved det? (Altså undtaget at indsætte en meget lang streng: \"DetteerenmegetlangstrengDetteerenmegetlangstreng...\")
26. juni 2001 - 10:03 #10
Det tyder på, at du har problematikken i Access og ikke i Excel...
Nu ved jeg ikke, hvordan du får dine tekster over i Excel, om det sker med en makro eller hvordan, men uden at vide for meget om Access, så må du i makro\'en i Access kunne bestemme datatypen !
Avatar billede iakob Nybegynder
26. juni 2001 - 10:05 #11
Jeg sammenkæder excel arket til en tabel i access. Så vidt jeg kan se, giver det ikke mulighed for selv at definere kolonnetyperne i access tabellen
26. juni 2001 - 10:10 #12
Det mener jeg, at du har ret i. Som jeg ser det, så har du to muligheder:

1. Lave den lange streng, som du selv foreslår
2. Lave rutinen via en makro i Access

Hvis det er dig lige meget, så vil jeg vælge løsning 1, da det umiddelbart er det nemmeste.
Avatar billede iakob Nybegynder
26. juni 2001 - 10:15 #13
Ja.. du har måske ret. Det var nu ikke helt den løsning jeg søgte efter, men jeg formoder at jeg ikke kan blive hjulpet ud over hvad access og excel tilbyder af fejlfri funktionalitet ;-)

Ok.. Så mangler jeg bare at finde ud af hvorfor nogle lange strenge i excel vises som ### mens andre får vist deres tekst (selvom de er længere).

Findes der et fornuftigt svar på det?
26. juni 2001 - 10:20 #14
Det gør der måske nok - jeg kender det ikke lige pt. - sorry
Avatar billede iakob Nybegynder
26. juni 2001 - 14:40 #15
Jeg siger tak for hjælpen. Da det var mugs som fik mig på sporet, så tilfalder pointene ham.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester