Er det den nye Windows 7 RC du er varm på? Du henter den her:
http://www.microsoft.com/windows/windows-7/download.aspx(Der er installationsinstruktion på siden.)
Når du henter styresystemet (det er en meget stor fil, vær tålmodig) er det du får en .iso-fil. Den skal brændes til en dvd. Vær opmærksom på at du ikke bare skal brænde selve filen, du skal vælge muligheden for at "brænde billede" eller "brænde image", naturligvis afhængigt af hvilken software du brænder med.
Så sætter du disken i computeren og booter fra den (vælges i bios), hvorefter den guider dig gennem installeringen. Den spørger formentlig om du vil installere det nye system som eneste på computeren (dvs. Vista slettes) eller om du vil installere det på sin egen partition, hvor du vælger hvilket af de 2 styresystemer du vil boote, når maskinen startes.
Hvis du bare vil lege med det nye styresystem kan du evt. installere det i Virtualbox eller lignende virtuel maskine. Det er simpelt og så er du fri for at skulle rydde op efter en egentlig installation, hvis det ikke falder i din smag.
God fornøjelse med det! :)