Bedste måde at gemme og søge data med 2 "indentifikations"-tal
Hejsa eksperter ;)Er igang med et projekt, hvor jeg har brug for at lave nogle "keybinds". Jeg skal så, når der bliver trykket på fx Ctrl+F, få en event til at ske. Problemet er hvordan jeg nemmest gemmer mine data, så de er nemme (og hurtige!) at få fat på igen. Problemet er nemlig, at jeg har tastens KeyCode (kan være alt mellem 0 og 255 så vidt jeg sådan lige husker) samt en værdi for Shift (om Ctrl, Alt, Shift er trykket ned osv), som er et tal mellem 0 og 7.
Jeg havde tænkt på, at lave et 3-Dimensionelt array, som skulle være dynamisk, nogenlunde således:
arrTest(0 to 255, 0 to 7,0)
Jeg har nemlig brug for den "tredje" mulighed også, da den skal indeholde nogle data for hver event. Problemet med denne er dog bare, at hvis jeg redimmer mit array, så kommer det til at tage en helvedes masse hukommelse, da jeg måske kun bruger 5-6 ud af de 255 pladser i mit array og derunder måske har 3 forskellige Shift-værdier. Hvis jeg således har arrTest(120,0,25) så vil alle mine andre arrays jo også have 25 pladser i sidste dimension, hvis jeg overhovedet har brug for andre end den ene ved 120,0,[0-25].
Så spørgsmålet er jo så "bare", om der findes en god metode til, at man kan gemme data og "søge" efter 2 parametre (keycode og shift-værdi) hvorefter der skal være mulighed for at gemme en masse data (hvis det går helt galt, kunne man gemme det hele i en streng og så splitte den op, men hvis der er mulighed for at lave det i et array til at starte med, ville det være nemmere :))
Jeg har også puslet med tanken om en multi-dimensionel user-defined type, men har ikke fået dette til at virke - er det overhovedet muligt? Såvidt jeg er kommet frem til, nej - men det kunne jo være :)
Håber nogen kan hjælpe med dette problem :)
Med venlig hilsen
Lars
