Links i pdf skal åbne nyt vindue?
Jeg leder efter en funktion, der gør det muligt, at links i en uploadet pdf åbner i nyt vindue, altså et sted, hvor det kan angives, at links skal åbne _blank / nyt vindue.Jeg laver linksene i InDesign, og her er der ingen valgmuligheder til det. Har så lige søgt efter en mulighed i Acrobat Pro (7.0), men her er heller ikke noget, så vidt jeg kan se. (Jeg fandt dog ud af, at jeg kan lave linksene herfra (Acrobat), i hvert fald hvis de er 'url´er' i pdf´en).
Problemet er, at jeg har lagt en halvstor pdf op på nettet (9Mb). I det mindste tager den sin tid at loade ind hos mig. I pdf´en er der mange links til www-adresser. Meningen er jo, at man 'smutter ud' og kigger på de angivne links og derefter tilbage til pdf´en igen.
Men da de angivne links ikke åbner i nyt vindue, står pdf´en ikke åben i baggrunden, i stedet skal der trykkes på tilbagepilen, og her opstår problemet så, da pdf´en giver sig til at loade ind igen. Og her er 9Mb et problem, ser det ud til, for det tager pænt lang tid at vende tilbage til pdf´en. Selv med en hurtigere forbindelse end min tror jeg, det vil være nok til, at alle vil irriteres over det og hellere lukke for det hele.
Jeg har ikke oplevet problemet før, fordi jeg ellers kun har brugt links i pdf´er, der blev sendt med mail og altså til en anden harddisk.
Fra harddisk/Acrobat/Reader åbnes links selvfølgelig i browseren og derfor i eget vindue, som bare lukkes, hvorefter pdf´en jo stadig står åben i Acrobat eller Reader.
Men ligger pdf´en på en server, bliver den selv 'aktør' i browseren, eller hvordan man nu lige skal se det for sig. Og så opstår tilbagepilen, hvorved den skal loades ind i browseren igen.
Jeg er med andre ord næsten nødt til at opfordre til, at man gemmer pdf´en til sin harddisk, før man begynder at bruge linksene i den. Og det er jo noget rod, synes jeg mildt sagt.
Så hvordan får jeg links til at åbne i nyt vindue?
Kender I problemet og har I et tip?
?:-)
Filia