Ved grafiktunge spil slår skærmen pludselig over i standby
Hej alle, jeg har et voldsomt irriterende problem som jeg endnu ikke har kunnet finde svar på:Ved flere relativt grafiktunge spil kan jeg spille spillet i en rum tid - det kan være alt lige fra 5 minutter til 1 time - hvorefter min skærm pludselig går i sort (lampen på skærmen begynder at blinke på samme måde som når skærmen er i standby). Efterfølgende kan jeg ikke længere få forbindelse til computeren og bliver nødt til at genstarte manuelt. Nogle gange kan jeg fortsat høre spillet i baggrunden, selvom jeg ikke kan se det.
Dette er foreløbigt sket med Prototype, Call of Duty 4, Freedom Fighters og senest Batman: Arkham Asylum. Med Prototype kunne jeg på mystisk vis forebygge problemet ved at skifte skærmens frekvens fra 60Hz til 78 Hz eller noget i den stil, men det lader ikke til at virke med de andre...
Jeg har installeret programmet SpeedFan for at tjekke temperaturer, og ifølge det så er min systemtemperatur 44C, min CPU 45C, mens min GPU er 55C (hvilket måske er for meget? Der er ihvertfald et lille ikon af en ildebrand ved siden af). Hvis problemet er overophedning, hvad hulen kan jeg så gøre?
Mit system er:
Windows XP Prof.
ASUS P5QL/SE P43 S-775
4GB DDR2 PC6400 800MHz 1. Part (2x2GB)
Intel(R) Core(TM)2 Quad CPU Q6600 @ 2.40GHz
nVidia GeForce 9600 GT
PSU'en er jeg ikke sikker på, men jeg synes at erindre at den var på 700W eller derinærheden.
Håber på hjælp - jeg opgraderede netop computer så jeg ville kunne spille spil derpå!
