Mikrofon brummer og lydniveau kan ikke ændres i Windows
Hej.Jeg ved ikke om spørgsmålet er placeret korrekt, men jeg har problemer med min mikrofon.
Først og fremmest er jeg blevet nødt til at sætte dB til 20 i Windows lydindstillinger. Det er også fint, men derudover kan jeg ikke ændre på lydniveauet af mikrofonen uden at den ændrer sig tilbage næste gang, jeg går ind og ser på indstillingerne (til "6" ud af 100).
Er der nogen oplagt løsning eller forslag til trods alt at reducere støjen på mikrofonen uden at lyden bliver lavere? Mikrofonens lyd må nemlig helst ikke være lavere.
Jeg ville være meget taknemlig for en løsning, det er lidt irriterende, når man går ud og køber et nyt headset, og det så ikke kommer til at virke optimalt :)
- Headsettet er forresten et Steelsound 5H v2 (ikke USB).
