Avatar billede plindstrup Nybegynder
21. december 2009 - 07:02 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

Ris/Ros

Hej

Lancerede for nogle dage siden min nye side http://www.coolblog.dk.

Jeg har nu testet alt og har rettet det jeg kan, og har opdateret med indhold i et par dage. Så nu mener jeg egentlig at alt er som det skal være.

Men man kigger sig jo hurtigt blind, når det er ens eget. Så hvis i herinde vil komme med jeres input til siden, ville det være en stor hjælp.
Avatar billede 220661 Ekspert
21. december 2009 - 08:50 #1
God side synes jeg. Den er ikke for "pyntet" med en masse flash kørende. Den  er både informativ og underholdene. Har både tekniske indslag og ting fra hverdagen i en god blanding.
21. december 2009 - 09:39 #2
Naar jeg skal proeve at bedoemme en webside saa kikker jeg altid paa om det er tydeligt hvad websiden's centrale budskab er og hvem maalgruppen er.  Med den maengde og diversiteten der er af websider idag og fordi mennesker er forskellige er der maaske, lad os sige, 1%, for hvem en webside klikker, og saa gaelder det om at den ene procent, hvis de falder over websiden, fatter det med det samme.

Mit foerste indtryk da websiden aabnedes var at det saa rodet ud og at det ikke var let at se hvad det drejede sig om og hvorfor jeg ikke bare skulle klikke videre.  Og mens jeg proevede at taenke blev jeg pludselig afbrudt af et billede der begyndte at aabne sig og som derefter flashede, for hurtigt til at jeg kunne forstaa hvad det var men for provokerende til at kunne se bort fra det og koncentrere mig om resten af siden.  Saa jeg ville nok hurtigt have surfet videre hvis jeg var kommet ind paa siden ved et tilfaelde.

Men min opgave idag indebar naturligvis at jeg kikkede videre.  Jeg forstaar nu at meningen med websiden FOR DIG er at folk skal koebe gadgets, eller i det mindste klikke paa links, saa du kan tjene penge.  Og det er der naturligvis ikke noget galt i.  Men hvad er sidens centrale budskab TIL MIG og andre besoegende?  Det goer du ikke meget ud af at fortaelle.

Budskabet kunne indeholde at jeg kan faa ideer til en gave til ham som har alt (vinflaske holderen er ikke daarlig) eller til firmagaver med stil (hvis jeg har et firma) eller faa loest et problem (saasom med en oplader til laptoppen.)  Men det skal jeg lede efter.  For eksempel linket til firmagaver med stil sad dybt begravet i en underside og synes oven i koebet at vaere et roterende link (jeg kunne ikke finde det igen.)

Hvem er saa maalgruppen?  Uden tvivl mennesker der har raad til at koebe smarte gadgets, altsaa ikke for eksempel unge under uddannelse.  Det burde sidens design reflektere, en inddeling der er stilfuld og vel proportioneret, laekre og maaske en anelse konservative farver, lidt stoerre og lettere laeselig font, o.s.v.

Jeg er en af dem der mener at flashfiles ikke hoerer til paa en webside's forside hvor en besoegende skal proeve at danne sig overblik over hvad det drejer sig om og skal have lov til selv at bestemme hvad han vil se paa og ikke distraheres.  Skip flasfilen, vis faste billeder i stedet, og brug denne fremtraedende plads til en vel designet rubrik der siger saadan noget som:  Find gaven til ham der har alt!  Find firmagaven der huskes!  Spar tid med dette!

Hvordan faar du saa plads til alt det?  Ved at vise mindre tekst paa forsiden.  For eksempel vinholderen, jeg ville sige goer billedet stoerre og reducer teksten til for eksempel:  "Vin holder. Ser ud som magi!

Mere i detaljer, ikke alle links fungerer, for eksempel klikkede jeg paa "Prosharp koekkenkniv" men fik en side med toej.  Jeg lagde ogsaa maerke til et link paa hollandsk ledende til en side med hollandsk tekst.  Det forstaar jeg tilfaeldigvis, men det er nok ikke for de fleste danskere.

Du vil nok ikke foelge disse anvisninger (for eksempel en der netop har lavet en kompliceret flashfile vil hellere afgive sin hoejre arm end at skrappe flashfilen,) men maaske vil du alligevel have nytte af nogen af tankerne.
Avatar billede brytcher Nybegynder
21. december 2009 - 10:30 #3
Hej Plindstrup,

Beklager - jeg bliver let irriteret hvis en tekst har stave- og opsætningsfejl. Du bør kikke teksterne igennem (eller få en anden til det) for stavefejl m.m.

Ved godt at det ikke var det du hentydede til, men det giver altså et mere professionelt indtryk.

Mvh
Bjarne
Avatar billede Schmidt25 Nybegynder
21. december 2009 - 11:44 #4
#3,

Hej Brytcher,

det hedder kigge og ikke kikke.
Avatar billede Schmidt25 Nybegynder
21. december 2009 - 11:52 #5
#4
inden andre retter mig, ja - der findes historisk begrundelse for at kikke, også er korrekt stavet. Min fejl.

beklager. God Jul
Avatar billede brytcher Nybegynder
21. december 2009 - 12:29 #6
#5

Hej Schmidt25,

Helt OK...:-)....kunne såmænd sagtens snige sig en fejl ind, men taler vi om en webside skal det jo helst være (næsten) perfekt....

God jul!

Mvh
Bjarne
Avatar billede plindstrup Nybegynder
21. december 2009 - 23:25 #7
Christian_Belgien > Tak for dit store input. Der er helt klart dele af det du skriver som jeg vil tage med i mine overvejelser!

Jeg er dog lidt ked af at du bliver efterladt med det indtryk at siden går ud på at få folk til at klikke og købe. De ting jeg linker til, gør jeg uden noget partnerlink. De enste jeg linker til via et partnerlink er CoolStuff.dk, da de tilfældigvis var hos Euroads hvor jeg får mine bannere fra :-)
Men ja, selvfølgelig vil jeg tjene en smule på bloggen, men mit primære formål (min egoistiske tanke) er ikke penge.


Jeg er enig med dig i at flash ofte er et rigtig træls element. Det synes jeg også selv. Er de 5 nyheder der ruller virkelig SÅ slem? Troede jeg havde ramt en fin mellemting mellem kedelig og flashy.
Har du forslag til hvordan man gør det mindre forstyrrende?

Min målgruppe er gadgetsnørder af begge køn og i alle aldersgrupper. Håber det afspejles at jeg både har dyre luksusgadgets og billige gadgets som alle har råd til.

Jeg kan ikke genkende at der skulle være noget med "Prosharp koekkenkniv". Er det mon en Adsenseannonce du har set?
Har lige tjekket alle mine links, og ser heller ingen hollandske sider iblandt?

Men jeg takker dig i hvert fald for dine input. Jeg vil forsøge at høre andre om heller ikke forstår idéen med siden straks de ser den. Måske skal jeg gøre det tydeligere. Evt. med et logo der "fortæller alt".



brytcher > Jeg bad ikke om kommentarer på mine evner udi skriverier nej :-)
Men du har ganske givet ret. For der er tastefejl, kommafejl og helt sikkert også stavefejl. Noget jeg bør arbejde med. Jeg irriteres selv når jeg besøger andre sider, hvor folk staver som vinden blæser. Måske jeg skulle bruge stavekontrol :-)
22. december 2009 - 06:14 #8
Plindstrup, jeg gav dig feedback, som du bad om, om hvordan et enkelt menneske, mig, oplever siden. Nytten af saadan feedback skulle jo vaere at du siger til dig selv:  "Naa, saadan er der nogen der oplever det, uanset hvad mine egne hensigter er."  Saa er det saaledes at man ikke kan goere alle tilfreds og maaske skoenner du at jeg er "undtagelsen der bekraefter reglen" og at alt er som det skal vaere (for eksempel 220661 synes at have en lidt anden oplevelse).  Men der findes mennesker (eller midst et menneske) der reagerer som beskrevet ovenfor.  For mig skiller din side sig ikke ud fra mylderet af kommercielle sider paa nettet saaledes at jeg stopper i min surfen og siger:  "Waaow, det er lige noget for mig!"  Det ville goere en forskel for mig hvis du gjorde lagde det mere an paa at fortaelle hvorfor det lige er noget for mig. 

Det du forklarer her om dine hensigter og om at flashbillederne "ikke er saa slemme" har ingen virknining paa de som du kun kan kommunikere med via websiden og hvis opmerksomhed du muligvis kun har i det par sekunder det tager dem at beslutte at surfe videre.  Ikk?

Jeg opretter dette som et svar.  Saa er det paa plads naar tiden kommer til at lukke spoergsmaalet og fordele points.
Avatar billede plindstrup Nybegynder
22. december 2009 - 16:12 #9
Christian_Belgien > Jeg er skam klar over at ikke alle ser tingene på samme måde. Det er også derfor jeg spørger om du har forslag til hvordan man kan gøre det som du kalder for flash, mindre markant? For der kan jo sagtens være mange andre der synes som dig, og mener at det er forvirrende at den skifter hurtigt imellem 5 seneste nyheder.

Vil du ikke vise mig de links du fortæller om? Henholdsvis det Hollandske link og linket til "Prosharp koekkenkniv".
Det er meget vigtigt for mig at få disse rettet.

Min forklaring om flashbilleder (som ikke er flash - har intet flash på min side, udover de får youtube-videoer jeg inkludere i enkelte af mine artikler) er ikke for at ændre nogens mening. Det er blot for at fortælle hvad jeg havde tænkt, i håb om du måske havde forbedringsforslag.

For det eneste jeg ønsker er egentlig bare at få forslag til hvad der kan gøres bedre - alt kan bruges.
22. december 2009 - 20:03 #10
Du har indhold paa siden der skifter hele tiden.  Efter at have ledt lidt fandt jeg pludselig linket om knive der ledte til en annonce om toej.  Den var under nyhed nummer 5, men naeste gang jeg klikkede der var den vaek igen.  Linket paa hollandsk fandt jeg ikke tilbage.  Har du selv kontrorl overr det indhold der skifter eller er det genereret for eksempel af Google?

Mit forslag med de bevaegende nyheder er at du lader vaere med at lade dem bevaege sig paa forsiden.  Enten vis dem paa forsiden som en serie faste billeder, mindre og flyttet laengere ned.  Eller lav paa forsiden et link til nyheder som saa leder til en saerskilt side med bevaegende billeder.
Avatar billede plindstrup Nybegynder
22. december 2009 - 20:13 #11
Christian_Belgien > Jeg styrer selv indhold ja, og der er intet indhold der automatisk genereres, udover Google Adsense og reklameblokkene.

Du tror ikke at det link om knive, der førte til tøj, er en reklame fra Google Adsense? Jeg styrer ikke selv hvilke annoncer der vises i Google Adsense (til en grad gør jeg, men ikke som sådan).

Ville det være bedre hvis jeg satte den til ikke at skifte mellem de 5 seneste nyheder, til at man selv skal klikke "Næste". Så kunne udpluk fra næste nyhed vises i samme boks på forsiden. Og så vil jeg kunne bibeholde min idé om at nyheder bør være fremhævet på forsiden, uden at de tager alt for meget plads.
22. december 2009 - 20:20 #12
Ja, fra mit synspunkt ville det vaere et skridt i den rigtige retning hvis du laver et enkelt nyhedsbillede som ikke bevaeger sig men hvor brugeren, naar han er klar til det, kan kalde den naeste nyhed frem.
Avatar billede plindstrup Nybegynder
22. december 2009 - 20:33 #13
Christian_Belgien > Jeg vil tage det med i mine overvejelser, sammen med overvejelserne om hele headeren ikke burde skiftes ud, således det er nemmere straks at se hvad siden omhandler.

Er der andre end Christian_Belgien der ønsker point for deres kommentar, så smid et svar.
Avatar billede Caspermathiesen Nybegynder
23. december 2009 - 00:14 #14
Flot hjemmeside.
Synes godt der kunne være nogle ting som opfangede ens interesser,
ikke en nøgen dame eller noget.
Men bare noget interessant
28. december 2009 - 06:11 #15
plinstrup, forventer du flere indlaeg til dette spoergsmaal?  Erfaringen viser at det ikke er sandsynligt med et spoergsmaal der er en uges tid gammel og uden ny aktivitet i adskillige dage.  Jeg vil foreslaa at du lukker det nu.  Det giver god orden, og saa staar det ikke laengere som aabent i min liste af indlaeg.
Avatar billede khalus Nybegynder
01. januar 2010 - 23:01 #16
Her er endnu et indlæg, selvom det er unormalt efter en uges tid:

Jeg bliver ikke forvirret af siden i starten. Det gik ret hurtigt op for mig at siden handlede om gadgets. Det var fint.

Header logoet, hvor der står CoolShop.dk, Gadgets på nettet ser ud til at kunne bruge noget anti-aliasing.

Siden er nydelig, og det skyldes i høj grad at det er et standard WordPress-tema, har jeg ret?

Det er ikke særlig flinkt at fjerne credits til temalaveren og wordpress linket i bunden. Det skader vel ikke dig at folk kan se at det er en wordpress-hjemmeside du har kørende?

Alt godt herfra

///overandout
Avatar billede plindstrup Nybegynder
08. januar 2010 - 01:40 #17
khalus > Jeg har betalt mig fra at skulle kreditere temalaveren :-) At det er WP er tydeligt, går jeg ud fra! Bed ikke mærke i at der ikke står "drevet af wp" i bunden, men nej, det skader mig ikke at det står der :-)
Avatar billede khalus Nybegynder
08. januar 2010 - 11:45 #18
Nå ja, hvis du har købt et tema er du vel ikke moralsk forpligtet til at gøre noget som helst. Jeg trækker dén kommentar tilbage.

God vind sømand
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester