Hvilken Lenovo PC til studiebrug?
Hej,Undertegnede skal til at læse medicin fra 1. februar, og skal i den forbindelse købe en ny bærbar computer.
Jeg har af flere fået anbefalet at købe en Lenovo - af den ene eller den anden slags. Mit problem er, at jeg ikke ved, hvilken jeg skal vælge. Jeg håber I kan hjælpe!
Jeg forestiller mig, at den, som sagt, skal bruges til studiebrug. Derudover er jeg ivrig amatørfotograf, så den skal også kunne håndtere billedbehandling fornuftigt.
Batteritiden må naturligvis genre være høj og vægten skal ikke være for stor. Det er dog IKKE en af de små notebooks jeg går efter - den skal kunne fungere som en 'alm. størrelse computer' når den står hjemme på skrivebordet. Skærmstørrelse er derfor nok noget der ligner 14" - måske 15,4".
Jeg forestiller mig min. 4 GB RAM (er det fornuftigt?) og et netværkskort som kan køre b/g/n.
Hvad angår CPU'en er jeg lidt i tvivl: Skal det være AMD eller Intel? Jeg hælder mest til Intel.
Der må gerne være indbygget kortlæser samt Bluetooth.
I forhold til OS ville W7 nok være at foretrække.
Jeg har tidligere haft en ACER, og den var lige billig nok - den lever i hvert fald ikke længere op til mine krav.
Jeg er skabs-it-interesseret, og vil derfor gerne have noget kram mellem hænderne, men selvfølgelig ikke for enhver pris. En mellemting mellem supercomputeren og den fra Bilka vil jeg derfor gerne have fat i.
Prisen er det springende spørgsmål. Et sted ml. 7.000-10.000 ville være fornuftigt for mig.
Og er det så ikke rigtigt, at det bedst kan betale sig, at investere i en lidt billigere pc nu og så måske købe en ny igen om fx 3 år, hvis den man køber nu, ikke er tilfredsstillende til den tid?
Jeg håber, at mine behov blev forklaret fornuftigt - ellers så spørg løs!
På forhånd tak for hjælpen!
//Teeky
