04. januar 2010 - 17:50Der er
11 kommentarer og 1 løsning
Batteripleje
Hej, Efter en garantiudskiftning af et 8 mdr. gammelt batteri i min Notebook med Windows 7 (efterinstalleret) har jeg spurgt Notebookproducenten og 3 batterileverandører. Jeg har fået de efterfølgende svar. Er der her en, der kan sige mig, hvilket svar jeg skal rette mig efter, hvis mit batteri skal holde længst muligt ?
Her kommer så de 4 svar:
Hej Kjeld Tak for din mail. Jeg vil anbefale at oplade batteriet helt, fjern det derefter for at køre på netstrøm. Batteriet skal dog oplades en gang pr måned for at vedligeholde det.
Hej Kjeld. Det har stort set ingen betydning om batteriet fjernes da et fuldt opladt batteri ikke tager mod opladning. Batterier selvaflader korrekt nok men et nyt batteri kan normalt holde optil 3 mdr. før det er tomt. Batterier dør normalt langsomt efter ca. 6 mdr og vil normalt være næsten ubrugelige efter 1 til 1.5 år.
Hej Kjeld tak for din henvendelse. Hvis du ikke opbevarer dit batteri for varmt skulle du kunne nøjes med at oplade dit batteri ca. hver 3. måned, og tabet af kapacitet vil da blive mindre end hvis du har batteriet i kontinuerlig drift.
Hej Kjeld Først vil jeg gerne sige mange tak for den fine mail. Et sådant batteri plejes bedst ved at lade det så ofte så muligt og aldrig lade det helt i bund. Det skader ikke batteriet, at det sidder i computeren og jeg vil mene otte måneder er lige kort nok tid. Generelt vil jeg mene 2-3 år er forventeligt for den almindelige bruger. Et sådant batteri mister lige så stille strøm men jeg mener det er omkring 1-3 måneder inden det er fladt.
Næ ikke på baggrund af det du skriver i dit spørgsmål. Her er der ganske enkelt for få detaljer og jeg tror at de 3 der svarer dig tænker på en specifik akkumulator (brug denne korrekte betegnelse i stedet for den forkætrede betegnelse batteri som faktisk er noget andet)
der bruges som regel to hovedtyper Nikkel-Metal-Hydrid og Lithium-ion-akkumulator
Baggrunden for anvendelsen af betegnelsen batteri, er at computerfabrikanten bruger det - vel på baggrund af, at Nudansk Ordbog siger: "batteri [ badƒ—ri' ] subst. -et, -er, -erne 1. (elektricitet) en energikilde der består af seriekoblede elektriske akkumulatorer, galvaniske elementer el. kondensatorer. Omdanner kemisk energi til elektrisk energi."
Nå, men det er jo sådan set ligegyldigt - her kommer de oplysninger, der de nævnte 4 svar er baseret på:
Jeg har en Medion Notebook, der har et GTK LI-ION 11,1V 6,6AH batteri med nummeret 40024581 (HYB) - model No. BP3S3P2200. Det er kinesisk og der må altså være 3 celler a' 3,7V i det.
Hvor stor vil fordelen være, hvis jeg tager batteriet af computeren og kun sætter det i, når jeg en sjælden gang er ude af huset med computeren i stedet for at lade batteriet sidde i hele tiden og aflade og oplade en gang hver dag - eller måske køre på netstrøm hele tiden - med batteriet i hele tiden.
Så der er vel altså med andre ord 3 muligheder:
1 Tage batteriet ud og køre på netstrøm 95 % af tiden 2 Lade batteriet sidde i hele tiden og aflade ved at bruge computerne uden at være sluttet til neststrøm - og så - når batteriet er helt afladet - lade det op igen 3 Lade batteriet sidde i hele tiden og lade computeren være på netstrøm hele tiden, så batteriet ikke aflades overhovedet (undtagen de få gange, jeg bruger computeren andre steder)
Hvad mener I er bedst for batteriet ? Baggrunden for mine spørgsmål er, at batteriet, der lige er blevet udskiftet, fordi computeren selv meddelte, at batteriet burde udskiftes - kun holdt i meget kort tid. Computeren blev købt som ny - og batteriet må derfor også have været nyt (må man da gå ud fra) den 1. april 2009. Det holdt til ca. 1. december altså kun ca. 8 måneder. Det blev brugt som beskrevet under pkt. 2 ovenfor.
At give en bjørnetjeneste betød oprindelig at give en tjeneste som skadede mere end den gavnede. I dag opgfater mange unge at det betyder en overordentlig stor tjeneste.
Hvilken betydning mit råd så dækker må bero på erfaringen. (Murphys lov)
Når jeg skrev Akkumulator så er det fordi denne korrekte betegnelse hitter flest brugbare opslag. (Batteri dækker teknisk over en engangsstrømforsyning om end engelsksprogede tekniske skrifter tilsyneladende ikke skelner men skriver Battery) Altså blot en hjælp til (korrekte) opslag.
Tilbage
Du har et Litium ION batteri som max må lades op til 11.1 volt Det er født til at afgive 1 ampere i 6,6 timer eller 2 ampere i 3,3 timer
Li-ION har kun 1 fordel de eksploderer ikke ved fejlbehandling men er ellers vanskelige
Det har heller ingen memoryeffekt og kan derfor bedre lades og aflades end Ni-H
Men
Ladespændingen må ikke afvige over 4,2 volt pr celle og selve opladningen af batteriet der taber kapacitet ved for dyb afladning skal være elektronisk styret så strømforbruget ikke overstiger ca 1,3 ampere i dit tilfælde Er batterispændingen faldet mere end 70 % før der lades er batteriet også på vej til at blive kaput
Endnu vigtigere Det må ikke blive varmt under opladningen (højest stige 10 grader.
Det er også vigtigt at batteriet jævnligt vedligeholdelsesoplader så jeg ville lade det sidde i forudsat jeg tror på at opladningen er korrekt elektronisk styret. alternativt skulle du have en vedligeholdelsesoplader.
men problemet er: Hvordan checkes computeren for korekt opladning Hertil kræves en adaptordummy som jeg ikke ved hvor findes måske er der nogle i outher space der kender en sådan.
Altså alle 4 har for så vidt ret men ud fra forskellige forudsætninger svar 3 er det mest lovende hvis de andres betingelser overholdes og Ja det har ikke Life Warrenty
Et Lithium batteri har ca. en samlet levetid på ca. 1½ år, efter det er lavet på fabrikken og indtil det mere eller mindre har nedbrudt sig selv. Det er en naturlig proces og den kan desværre ikke ændres - netop også derfor mange batteri bliver givet en midre garantiperioden end f.eks selve pc`en Se f.eks i din følgeseddel / faktura end den normale 1 års garanti og 2 års reklmationsret.
Et lithium batteri behandles bedst, ved at lade det fuldt op og ca. hver 30 gang aflades helt - inden opladning påbegyndes igen. Det gør tillige at der sker en kalibrering af yderpunkterne - altså hvad er det nye Min/Max område, da det jo nedbrydes lidt for hver gang.
F.eks på DELL: Batterier til brug for bærbare PC'er leveres med max. 1 års garanti, hvis ikke kortere periode er angivet i det konkrete servicetilbud. Garantien kan ikke forlænges.
Yderligere kompliceres problematikken af at pågældende batteri har indbygget elektronik som styrer op og afladning det begrænder mulighederne for selv at bestemme over akkumulatorcellerne. Elektroniken der normalt er meget stabil kan gå i stykker og gør det i en del tilfælde. I mange tilfælde bemærkes det ikke i første omgang da det stadig fungerer som akkumulator men nu med forringede betingelser og dermed levetid. Svært at få garantigodkendt da det næsten er umuligt at bevise for én peerson at batteriet ikke er fejlbetjent. Så man må håbe på kulance fra producenten som i nogle tilfælde kan opnås da de værner om deres rygte
FORTÆL VENLIGST, HVORDAN MAN SÅ KAN SLUTTE OG GIVE POINTS. DET ER DER - SÅ VIDT JEG KAN SE - IKKE MULIGHED FOR, NÅR DE SVARENDE - SOM HER - BRUGER AT SKRIVE KOMMENTARER I STEDET FOR SVAR.
Nu kan du læse reglerne og se at : Er løsningen kommet gennem en kommentar, skal du stadig give point. Du skriver bare, at bruger XXX har løst problemet og beder vedkommende om et svar. Når svaret kommer, accepterer du bare dette
Mange skriver bare et eller andet som SVAR og det bliver så accepteret, selvom det intet har med spørgsmålet at gøre, derfor er det kotyme at bede om svar :-)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.