Stofanet Wireless, Synology DS210j, kan ikke opnå fjernadgang.
Hej,Jeg har et Stofanet Wireless abonnement og har for ganske nylig købt en Synology DS210j netværksharddisk. Synologyboksen er koblet direkte til modemmet fra Stofa (Sceintific-Atlanta Cable Modem).
Det er sat rigtig godt fint op. Jeg kan opnå kontakt til den fra mine computere og jeg kan uden problemer 'streame' indholdet til PlayStation3. Men mere vil have mere...
Jeg vil gerne kunne opnå fjernadgang til mine filer. Jeg arbejder som underviser og vil gerne kunne trække ressourcer fra min Synology boks hvor nu end måtte være.
Jeg havde fattet det sådan, at det "snildt" kunne lade sig gøre. Blandt andet på baggrund af et fint indslag i DR's "So Ein Ding".
Men jeg kan simpelthen ikke opnå fjernadgang til min NAS.
Jeg har fået en fast IP adresse og tilmeldt Synologyboksens MAC-adresse til "always on", men det har ikke virket.
Jeg er, som mine elever ville sige: en totalt "noob" indefor dette område.
Jeg kan se, at der under "System" er mulighed for at sætte noget PPPoE op, men det kan jeg ikke få til at fungere.
Under "DDNS" kan jeg se at Synology har en "Intern Adresse", men ikke en "Ekstern Adresse".
Jeg er i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre at opnå kontakt til DS210 ekstern, når den er koblet på et Stofa Wireless modem. Jeg har læst, at man skal "portforwarde" til sin router, men når jeg logger ind på mit modem har jeg ikke umiddelbart mulighed herfor.
Håber på lidt assistance.
Venligst,
Jakob
