12. maj 2010 - 08:05Der er
4 kommentarer og 1 løsning
Lås størrelse af tabel?
Hej. Jeg er ved at lave en time seddel i word 2007, hvor teksten er låst. Mit spørgsmål er: kan jeg låse tabellen fast i størrelsen så tabellen ikke kan ændres i størrelsen, men der skal stadig kunne skrives i de forskellige felter af brugeren? På forhånd tak Anders
Du kan sætte rækkehøjden til en fast værdi og dermed hindre, at rækkerne vokser, når der skrives. Marker de pågældende rækker, højreklik og vælg "Egenskaber for tabel". På fanen "Række", slå afkrydsningsfeltet til venstre for "Angiv højde" til og indtast den ønskede rækkehøjde. I feltet "Rækkehøjden er" skal du vælge "Præcis". Luk ikke dialogboksen endnu:
For at hindre cellebredden i at ændre sig: På fanen "Tabel", vælg "Indstillinger" og sørg for, at "Tilpas automatisk til indholdet" er slået fra. Klik OK. Det hindrer bredden af cellerne i at ændre sig automatisk. Der findes en tilsvarende dialogboks på fanen "Celle". Hvis du har ændret på cellerne individuelt, kan du have brug for at slå samme indstilling fra der. OK når du er færdig med det ønskede.
Dette hindrer ikke brugeren i at skrive for meget tekst, men teksten forsvinder ned under cellens nederste kant, så det indikerer, at der ikke skal skrives mere.
Hej. Celle bredden er nu fast og udvider sig ikke mere, men celle højden bliver ved med at udvide sig efter, hvor meget der bliver skrevet i selve cellen. Hvor er det jeg gør forkert?
Prøv at tjekke forklaringen igen. Du har nok ikke fået sat rækkehøjden til "Præcis". Jeg gætter på, at den står til "Mindst", som giver mulighed for, at rækkerne fortsat vokser i højden.
Du har ret det var "præsis" jeg ikke havde fået med. Mange tak for hjælpen :-) Ligger du et "svar" til dine point? Mvh Anders ps jeg opretter et spørgsmål til om "tekst i en celle" Hvis du ville kigge på dette spørgsmål, du har god måde at forklare/skrive svarene på.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.