Mus "slipper" venstreklik efter splitsekund
HejsaJeg har en Lenovo X301 med Win7 pro 64 bit hvor mine "pegeredskaber" ikke vil holde venstre musetryk selvom jeg stadig trykker på knapperne. Det betyder at jeg ikke kan tegne i Paint, Auto Cad etc. eller markere flere ikoner ved at trykke på venstre musetast og "tegne en firkant".
Der er tale om en ekstern USB mus samt den indbyggede trackpoint og touchpad. De indbygedde pegeredskaber virker fint når jeg tester dem med den indbyggede Lenovo "Thinkvantage" toolbox, så der må være tale om drivere eller andet sw som ikke rigtig fungerer.
Jeg har naturligvis opdateret både Windows og Synaptics drivere til nyeste versioner og har også prøvet at nedgradere driverne, men lige lidt hjælper det.
Det skal også lige nævnes at problemet kun har været der i en måneds tid, men jeg kan ikke lige sætte finger på noget som skulle kunne have trigget denne fejl.
Håber at der er nogen som har nogle gode bud - jeg vil være ked af at skulle formatere.
Med venlig hilsen
Peter
