2 skærme
Hej proffer.Jeg har stillet dette spørgsmål før, både her og andre steder.
Det er stadig ikke lykkes mig at få et svar på hvorfor eller løst problemet, efter adskillige måneder. Nu vil jeg prøve en sidste gang.
Jeg ønsker at køre med 2 skærme. Burde være forholdsvis simpelt.
Jeg har kørt med det før, og det virkede fint. Nu har jeg bygget ny computer (lang tid siden nu) og jeg har købt 2 nye Packard Bell skærme (2 ens). Begge DVI.
Mit problem er, at jeg ikke kan se begge skærme på min computer. Fatter simpelthen intet af det. Jeg kan kun se den primære i udgang 1. Den anden fremgår ikke af listen, når jeg vil klone billedet.
Efter lang tid fandt jeg ud af, at det virkede, hvis jeg tilsluttede min ene DVI skærm (digital) og en analog skærm (VGA). Så kunne jeg godt se den analoge skærm i udgang 2, og klone den. Men med 2 DVI skærme, fungerer det bare ikke.
Hvorfor!!!?
Det burde det da? Der er også 2 DVI stik på grafikkortet.
Jeg har et Nvidia GeForce 9800 GTX kort siddende, og det er altså ikke et specielt dårligt kort!
Jeg har overvejet om det er fordi, at det ikke får strøm nok, men tvivler på at det er det, for strømforsyningen er rigeligt stor og jeg har tilsluttet 2 x PCI 16 express eller hvad det nu hedder, som der er mulighed for på kortet.
Er grafikkortet bare ikke beregnet til at kunne trække 2 digitale udgange samtidig eller hvad foregår der?
Håber nogen kan hjælpe mig på vej her :)
