Styre graf fra en dropdown-menu
Hej,Formål:
Min tanke med denne løsning er at jeg istedet for at have mange grafer for hver sæt tal på Sheet 1 blot kan have én samlet graf hvor jeg via en dropdown-menu kan skifte imellem hvert sæt tal 'on-the-fly' så at sige.
I min excelfil har jeg lige nu 3 forskellige sheets.
- Sheet 1 er det visuelle.
- Sheet 2 er de rå-tal der føder data til grafen.
- Sheet 3 kan indeholder oversættelser/værdier til f.eks. dropdown-menuen på Sheet 1.
Her en udvidet forklaring af hver:
Sheet 1:
Her vises grafen og en dropdown-menu hvori jeg kan styre hvilke sæt tal fra Sheet 2 der skal vises på grafen. Min graf skal vise tallene fra uge 1-52.
Sheet 2:
Her findes tallene som skal visualiseres på grafen. Altså source-data. Tallene løber horisontalt uge for uge. Hver kolonne i en række svarer altså til en ny uge og der er 52 uger totalt. Hver række svarer desuden til et nyt sæt tal at måle på og hvert sæt skal have sin egen 'værdi' i dropdown-menuen på Sheet 1.
Sheet 3:
Skal bare fungere som et "Lookup" sheet der bla. indeholder de værdier der står i dropdown-menuen. For bare lige at nævne 3 af værdierne er der "Page Views", "Visits" og "Visitors" som der skal kunne vælges imellem. Igen, hver værdi har sin egen række på Sheet 2.
Jeg håber ovenstående er muligt og at der er én excel-konge derude der lige kan se hvordan ovenstående skal snittes sammen. :) Da jeg ikke selv er vanvittig hård i Excel håber jeg måske på en løsning i en excelfil som jeg kan hente ned. Jeg kan også sende min excelfil til dig som du kan arbejde ud fra hvis det er nemmere.
