Avatar billede kusken Nybegynder
02. januar 2011 - 09:15 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Sektionsskift i Word 2007

Hej.

Jeg er ved at brænde helt at i hovedet over sektionsskift i Word 2007. Nu har jeg læst adskillige spørgsmål og svar herinde, arktikler og alt muligt andet på nettet uden at jeg er blevet klogere.

Jeg har et stort dokument, som jeg gerne vil dele op.

- Ingen sidenumre på de to første sider

- Romertal på de næste 16 sider sammen med romertal i overskrifterne.

- Resten af siderne i dokumentet skal nummereres på almindelig vis både ved sidenumre og i overskrifterne (begynde ved side og og overskrift nummer 1)

Jeg ved dette kan lade sig gøre, da jeg har gjort det før, men jeg kan simpelthen ikke få det til at virke. Hvis der er nogen, som kan lave en skabelon vil det være perfekt, da jeg ikke har haft held til at læse mig frem til en løsning.

Mvh.
Niels
Avatar billede hcma Novice
02. januar 2011 - 10:53 #1
en forklaring her:
Forskellige sidehoveder / -fødder

Hvordan virker sektioner i Word? © Leo Heuser

Jeg arbejder med sidehovedet, men sidefoden kan bruges på nøjagtig
samme vis. Sidehoved og sidefod er to uafhængige størrelser.
I beskrivelsen arbejder jeg med et dokument, der indeholder
4 sektioner.
For at komme til sidehovedet-/sidefoden vælges
Vis > Sidehoved og sidefod. I denne tilstand dukker en værktøjslinje
op, og de tre knapper jeg vil bruge her er "Vis forrige", "Vis næste"
og "Samme som forrige"


A.
For at gøre det mere overskueligt består hver sektion af én side.
Forestil dig, at dit dokument er slået op på væggen, først side 1,
neden under denne side 2, neden under denne side 3 osv.
Dokumentet sidder altså som en kolonne med side 1 (sektion 1)
øverst og sidste side (sektion 4) nederst.

B.
Du kan betragte sidehovederne som et slusesystem,
hvor der er sluseporte mellem de forskellige sektioner.
Som standard er alle sluseporte åbne, og vandet ligger og
skvulper ubesværet gennem hele dokumentet (sidehovedet).

C.
Vi har et kraftigt farvestof, der kan opløses i vand og breder
sig i vandet med lynets hast. For nemheds skyld kan du skrive
"Blå" eller "Rød" i sidehovedet, når der hældes farvestof i.

D.
Du står nu i en tilfældig sektion fra starten og smider farvestoffet
i vandet. Da alle sluseporte er åbne, vil vandet være farvet hele
vejen igennem. Det kan du overbevise dig om ved at bruge
knapperne "Vis forrige" og "Vis næste".

Her indskydes en proces, hvor vi på magisk vis suger
farvestoffet ud af vandet :-) (Slet "Blå")

E.
Lad os nu sige, at vi kun vil have farve i de 3 første sektioner.
Som standard står der "Samme som forrige" øverst til højre
over sidehoved.-"kassen". Det betyder, at sluseporten er åben.
Gå hen til sektion 4 og tryk på "Samme som forrige".
Teksten "Samme som forrige" forsvinder og sluseporten er
nu lukket mod sektion 3.
Gå til enten sektion 1, 2 eller 3 og hæld farve i vandet.
Med "Vis næste" og "Vis forrige" vil du kunne se, at der
er farve i sektion 1, 2 og 3 men ikke i 4
*Læg mærke til at rækkefølgen er afgørende. Hvis du først
lukker sluseporten *efter* farven er smidt i, er det for sent!*

Her indskydes en proces, hvor vi på magisk vis suger
farvestoffet ud af vandet :-) (Slet "Blå")

F.
Vi vil kun have farve i sektion 3.
Gå hen til sektion 4 og luk sluseporten.
Gå hen til sektion 3 og luk sluseporten.
Stå i sektion 3 og hæld farven i. Kontroller at der kun
er farve i sektion 3.

G.
Vi vil have rød farve i sektion 1,2 og 4 og blå farve
i sektion 3. Dette kan gøres på 2 måder:
1.    Alle sluseporte er åbne, og der hældes rød farve i
        vandet fra en tilfældig sektion.
        Gå til sektion 4 og luk sluseporten.
        Gå til sektion 3 og luk sluseporten.
        Stå i sektion 3 og sug farven op (slet sidehovedet)
        Hæld blå farve i sektion 3.

2.
        Gå til sektion 4 og luk sluseporten
        Gå til sektion 3 og luk sluseporten
        Hæld blå farve i sektion 3.
        Gå til sektion 4 og hæld rød farve i.
        Gå til sektion 1 eller 2 og hæld rød farve i.

Hvad sker der, hvis vi åbner sluseporten mellem to sektioner.
Det er for at huske dette, at jeg lavede eksemplet med
at slå dokumentet op på væggen. Med dette billede
føles det naturligt at vandet løber nedad, fra lavere
sektionsnummer til højere sektionsnummer.

H.
Vi har rød farve i sektion 1 og 2 og blå farve i
sektion 3 og 4.
Vi åbner sluseporten i sektion 3, og vandet og farvestoffet
fra sektion 2 skyller ned i sektion 3 og slubrer den blå
farve i sig. Resultatet er rød farve i sektion 1,2 og 3 og
blå i sektion 4.

Det allervigtigste princip er:

*Rækkefølgen er afgørende. Hvis du først
lukker sluseporten *efter* farven er smidt i, er det for sent!*


Med venlig hilsen
Leo Heuser

Microsoft har også en artikel her: 
http://office.microsoft.com/en-us/assistance/HP051863231033.aspx
Avatar billede kusken Nybegynder
02. januar 2011 - 11:11 #2
Tak for svaret, men det det blev ikke nemmere at forstå, fordi der blev tale om sluseporte.
Avatar billede hcma Novice
02. januar 2011 - 11:20 #3
sluseport = sektionsskift
Avatar billede kusken Nybegynder
02. januar 2011 - 11:58 #4
Ja, så meget havde jeg forstået af det :) Men jeg kan stadig ikke få det til at spille.

Jeg må prøve min tålmodighed lidt længere.
Avatar billede kusken Nybegynder
10. oktober 2013 - 09:41 #5
lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester