Produktkode til Windows XP
HejHar et problem som jeg håber nogen kan hjælpe med:
PC: Compaq Mini 100c 1011so
PC gik ned med virus og kunne ikke fixes med sys gendannelse på nogen måde. Fik tilsendt et recovery kit som blev installeret. alt ok med 30 dages trial, MEN så kom jeg til aktivering af XP og der er jeg kørt fast. Produktnøglen var slidt væk af papirlappen på undersiden af PC. Expert og Compaq har ikke registreret konfiguration af HW/SW. Efter megen ping-pong mellem MS og Compaq (HP) fik jeg fisket produktnøgle ud af PC med Key-finder. Men den afviste XP som ugyldig - MS kunne efterfølgende fortælle at det var en "ulovlig" key som blev heftigt brugt i Rusland og Skandinavien og kunne ikke hjælpe. Efter 3 samtaler med kundeserv hos HP uden problemet er blevet løst skal jeg give mine visa-dankort oplysninger og betale for at komme videre til en tekniker, uden nogen garanti for hjælp der dur.
Jeg har spurgt om ikke bare jeg kan købe en ny licens/produkt nøgle, uden positivt svar.
Kan det passe at jeg bare skal smide en velfungerende PC i skraldespanden, eller er der nogle gode bud på hvad jeg skal gøre?
Mvh
Michael
