25. august 2013 - 21:51Der er
7 kommentarer og 1 løsning
Bundkort eller CPU defekt?
Hej. Min PC kan pludselig ikke starte. Ved tryk på startknappen starter alle blæsere på nær CPU-køler i ca. 1 sek. hvorefter den slukker og 3-4 sek. senere forsøger den igen at starte - og sådan fortsætter den indtil jeg slukker strømmen - Det er ikke engang muligt at nå at komme i BIOS. Har forsøgt med anden strømforsyning og med div. hardware frakoblet med samme resultat. Bundkortets CPU-LED når lige at blinke rødt inden den lukker ned. Det startede med at den uventet lukkede ned engang imellem; men pludselig kunne den ikke finde Operativ-systemet; men kunne boote fra en anden (gammel) HD. Men næste dag var den død. Kan disse symptomer tyde på en død CPU? Jeg må erkende, jeg vist havde fået monteret den ene blæser på CPU-køleren omvendt (Noctua NH-D14) men ikke registreret høje temp. på CPU'en (Intel I7 3820). Bundkortet er et ASUS Sabertooth X79 med et Radeon HD-7870 grafikkort og 16 GB RAM G.Skill Ripjaws. OS er Win7 64 Bit. Altsammen monteret for 6 mdr. siden. Lidt træls at købe ny CPU, hvis fejlen evt. ligger på bundkortet! Håber nogen evt. har et tip til hvad problemet er?
Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.
Ud fra det, du skriver, så ville jeg starte med at afmontere CPU, køleblok og blæser. Rens og fjern al kølepasta og på med noget nyt. Ikke for meget og ikke for lidt.
Saml det hele igen og vær omhyggelig med, at alt sidder, som det skal. Check, at blæseren kører frit, og at ingen ledninger kan komme i berøring med vingen. Og sørg for, at det hele er fast forankret på bundkortet med ens pres på alle dele.
Jeg har haft det hele afmonteret, men har godt nok ikke fjernet kølepasta inden genmontering - kan det virkeligt være nok til at komputeren stopper aldeles omgående efter forsøg på start? Og jo køleren er spændt helt til og blæserne kører frit.
Som milter skriver skal du rense den gamle pasta af og påføre nyt. Du vil ikke få ordentlig kontakt mellem køleblokken og cpu, hvorved cpu kører varm på et ø'jeblik, og lukker pc ned.
Tak for tipsene. Jeg har nu afmonteret køler og gjort helt rent, givet lidt nyt pasta og monteret igen og alle kabler er taget af og sat på igen - men ak og ve, resultatet er nøjagtigt det samme. Jo, den har egentligt kørt godt, selv om den ene blæser har gået forkert og modvirket den anden, men køleren er jo stor i sig selv. (Det var jo rimeligt ubegavet gjort). Da bundkortet indikerer det er CPU'en der fejler, (rødt blink i CPU-LED samtidigt med den lukker ned efter kortvarigt startforsøg) har jeg taget chancen og bestilt en ny CPU - selv om det angiveligt er sjældent de står af. Så skal det jo nok vise sig at være bundkortet, der er røget :-/ Så det er lidt spændende, jeg vender tilbage.
Hej igen. Problemerne skulle være løst nu. Det var ikke CPU'en der var fejl på (Proshop tog den tilbage igen - ingen problemer der). Bundkortet var desværre blevet beskadiget ved afmonteringen, så der var ikke noget at gøre, bortset fra at købe et nyt. SSD-disken, der pludseligt "forsvandt" var det egentlige problem og den var stået af og blev ombyttet under garantien. Det er en OCZ Vector 256 GB - Det er tilsyneladende ikke et helt ukendt problem; men jeg håber ikke det gentager sig! Nu venter så en ny installering af OS og div. programmer. Men igen - tak for tipsene. PS. Mit første indlæg - hvordan sender jeg points til besvarelserne?
Det kan du ikke mere, da du selv har taget point tilbage ved at acceptere det svar du selv lagde. Når man vil uddele point beder du om "svar" fra den/dem du vil give point, afkrydser disse, og accepterer svar.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.