Avatar billede Sfeld Praktikant
09. december 2013 - 13:42 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Google

Kære alle.

Jeg har lavet en hjemmeside og tilmeldt den Google samt givet den nogle meta-ord. Den er overraskende nok allerede kommet op på side 2, når jeg søger på "Apartment Port Soller". Men desværre er det en underside, der kommer frem (en kalender-side) og ikke forsiden. Kan jeg gøre noget ved det? Webadressen er www.apartmentportsoller.com

Med venlig hilsen
Susanne
Avatar billede Slater Ekspert
09. december 2013 - 13:54 #1
Jeg får den ikke frem på side to, men først på side fire - og der er det hovedsiden der linkes til.

Du skal lige huske at Google indretter sine resultater efter hvad du søger på og besøger, så din egen side kommer ofte til at ligge højt hos dig, da du tit søger på den - men ikke for andre.

Også: meta keywords gør lige præcis nul og niks på Google. Det er et efterladenskab fra for mange år siden, som Google fuldstændig ignorerer. Description bliver også ignoreret i din placering, men det er stadig en god idé at udfylde, da det vises for brugeren.

Det der betyder noget i koden er: url, titel og indhold på siden. Ellers er det hvor mange der linker til din side fra andre sider, og hvor højt rangerede disse sider er. Det er det vigtigste.

Mht. til dit spørgsmål, så kan du ikke direkte kontrollere hvad Google rangerer, men du kan sørge for at skrive de vigtigste søgeord i selve indholdsteksten på forsiden, og så kan du hjælpe Google på vej ved at registrere siden i Google Webmaster Tools. Findes her:

http://www.google.com/webmasters/tools/

Her kan du bl.a. uploade et sitemap, der fortæller Google hvilke sider du anser som de mest vigtige.
09. december 2013 - 15:34 #2
Jeg er netop igang med det samme, SEO. Jeg tilmeldte en hjemmeside til Google Webmaster Tools for tre dage siden og er begyndt at læse og følge tutorials med henblik på at forøge trafikken på hjemmesiden.  Jeg forstår, at ihvorvel placeringen er vigtig (hvor højt referencen til min hjemmeside står på listen af søgeresultater) Så er det også vigtigt hvordan min hjemmeside præsenterer sig i søgeresultatet.  Hjemmesiden er en jeg hjælper med for en organisation der arbejder blandt fattige i landdistrikter i Gambia, altså Gambia Rural Poor Association, men forkortet til Gamrupa.  Ordet Gamrupa er titlen på hjemmesiden og forekommer mange steder.  Jeg har nu tilføjet title tags til de forskellige sider, såsom 'Gamrupa Gambia Rural Poor' for forsiden i stedet for blot 'Gamrupa', og den side der hed 'Health Care Fund' har fået titlen 'Gambia Rural Poor Health Care Fund'.  Jeg er også begyndt at tilføje meta-descriptions (ikke meta-keywords) der i få ord fortæller sidens væsentlige indhold, såsom "Gamrupa supports small-scale development projects in healthcare, education, and community in and around Sifoe, The Gambia."  Google er begyndt at bruge disse meta-descriptions i stedet for at bruge for eksempel overskriften for den første artikel på siden.  Ideen er, at hvis en bruger får et antal søgeresultater at se, så vil brugeren vælge at åbne det resultat der synes at indeholde mest relevant information.  Og måske er det et tilfælde, men jeg har de sidste tre dage set en noget øget trafik på siden.

Derudover skal jeg naturligvis igang med at udveksle links med hjemmesider med lignende formål som vores.  Jeg forstår, at eksistensen af sådanne RELEVANTE links vil forøge sidens placering i søgeresultater, hvorimod hvis jeg skaffer links fra spam hjemmesider der muligvis er oprettede alene for sådanne links, så vil google konstatere det og give min side minuspoints.
Avatar billede Sfeld Praktikant
10. december 2013 - 08:16 #3
Tak for svar begge to.

Jeg vil gerne viperine mht. url. Min forside har url:

http://apartmentportsoller.com/welcome

Vil det være bedre, hvis jeg fx kaldte den

http://apartmentportsoller.com/apartmentportsoller ?

Det er jo ordene "Apartment" og "Port Soller" jeg gerne vil findes på.
Avatar billede Slater Ekspert
10. december 2013 - 08:44 #4
Jeg tvivler på det gør nogen stor forskel - url'en har den mindste betydning af de nævnte ting. Og som sagt ser jeg også forsiden som først indekseret, så der skulle ikke være noget problem.

Hvilken underside er det da du ser først på Google?
Avatar billede Sfeld Praktikant
10. december 2013 - 08:46 #5
Lige nu er denne side nummer ét på side 3 i Google :

http://apartmentportsoller.com/availibility
Avatar billede Slater Ekspert
10. december 2013 - 09:02 #6
Ja, det er altså kun fordi Google husker at du har set den før. Den ligger som nummer 2 på side 4 her, når jeg bruger et incognito-vindue.

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det staves "availability" med a, ikke i.

- Men altså, ingen grund til at stresse over det. Det er som det skal være. Men hvis du vil være ekstra sikker, så lav et sitemap og smid det op på Webmaster Tools. Bare spørg hvis du er i tvivl om formatet af sådan et, eller hvordan man tilknytter det.
Avatar billede Sfeld Praktikant
10. december 2013 - 09:08 #7
Mange tak, jeg prøver det med sitemap...og vender tilbage, hvis jeg bliver i tvivl. Tak for hjælpen...skal jeg give nogle point eller går det af sig selv?
Avatar billede Slater Ekspert
10. december 2013 - 09:16 #8
Hvis du vil give mig point, skal jeg først lægge et svar - sådan her - og så kan du sætte flueben ved min post og klikke på "Accepter svar og afgiv point" i bunden.

Held og lykke med det.
19. december 2013 - 16:14 #9
feld, kom du fra det igen?  #7 angav (vist nok) at spørgsmålet kan lukkes, og du fik et svar (#8) til at acceptere og lukke det med.  Men du kom ikke længere.  Kan jeg bede dig lukke spørgsmålet eller komme ind og fortælle hvad din videre hensigt er?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester