Om streaming og download
Jeg har ikke rigtig fuldt med i begrebet streaming. Så undskyld mit lidt naive spørgsmål.Tidligere - når der var en film på TV - kunne jeg optage den på min DVD recorder. Antenne-signalet gik ind i DVD recorderen og et scart stik førte signalet videre til TV-apparatet. DVD recorderen kunne brænde en DVD.
Nu har jeg en HD modtager (Canal Digital) med indbygget harddisk. Godt nok kan jeg gemme en film eller et indslag/reportage på harddisken, men hvis harddisken bliver fyldt op, kan jeg ikke gemme film, reportage mm på en brændt DVD, som ovenfor nævnt.
1. Ved streaming - forstår jeg - kan jeg leje og se filmen, men kan jeg mon også gemme den for at se den senere?
2. Er der en udvej til at kunne brænde en DVD skive i HD kvalitet fra en HD modtager (Canal Digital) med indbygget harddisk?
Med venlig hilsen
Jørgen L.