Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Annonceindlæg fra MSI

Fremtidens laptop er her nu: Elegant og med masser af kræfter

Måden vi tænker bærbare computere på er under konstant forandring. Med den nye MSI Summit E13 Flip Laptop er der tale om en mindre revolution

Det seneste år især har budt på store arbejdsmæssige forandringer, og for nogle er tanken om én fast kontorplads allerede fortid. For andre byder fremtiden på mere hjemmearbejde og muligheden for selv at bestemme.

Den udviklingen og de muligheder, det giver, stiller også nye og større krav til sikkerhed, ydeevne og komfort, når det kommer til vores bærbare computere.

Derfor er det med et tydeligt blik mod fremtiden, at computerproducenten MSI nu lancerer deres Summit E13 Flip Laptop, der netop er designet til dig, der ikke vil være bundet af fysiske rammer, men i stedet ser verden som dit kontor.

Arbejdsopgaverne i dag kræver nemlig ofte, at vores primære arbejdscomputer kan køre tunge regneprogrammer, håndtere enorme datasæt eller redigere lyd og billeder. Og så skal den for øvrigt også være smart og til at bære rundt på.

Den udfordring er der kommet en glimrende løsning på i form af Summit E13 Flip Laptop fra MSI, der længe har været kendt for deres kraftige verdensklasse spilcomputere.

MSI Summit E13 Flip er ikke prisvinder for ingenting. Du får nemlig en computer, der er ekstremt kraftig og praktisk på samme tid. Foto: MSI

Gør din hverdag lettere

I den spritnye Summit E13 Flip Laptop har MSI netop kombineret maksimal ydekraft med et smukt design og skabt en helt ny type af bærbare computere, hvor æstetik og computerkraft vægtes lige højt.

Her kunne man måske frygte, at det kunne ende med et kompromis, men det er bestemt ikke tilfældet. Den elegante MSI Summit E13 Flip Laptop er nemlig udstyret med den nyeste 11. generation af Intel® Core™ i7-processor og Intel Iris Xe grafik, der leverer ydeevne i den hardwaremæssige sværvægtsklasse.

For at give maksimal komfort og mulighed for at dele dit arbejde med andre, kan skærmen som noget helt nyt foldes 360 grader rundt. På den måde kan du hurtigt vise dit arbejde til andre, eller flippe skærmen hele vejen rundt og forvandle computeren til en tablet ved at benytte dig af den indbyggede touch screen.

Det er både smart og praktisk.

Med den medfølgende touch pen kan du desuden tage dine kreative evner til nye højder ved at tegne og tage noter direkte på skærmen eller blot underskrive papirer og sende dem retur indenfor et kort øjeblik.

Den smarte computer kan med sit smarte design endda bruges som en tablet. Foto: MSI

Det gyldne snit

For at sikre, at du netop har de bedste arbejdsbetingelser, er skærmen på MSI Summit E13 Flip Laptop designet efter princippet om det gyldne snit i formatet 16:10, hvilket sikrer dig den mest harmoniske og komfortable visuelle oplevelse.

Den fantastisk designede Summit E13 Flip er såkaldt CNC-fræset og har desuden et nyt logo, som er helt præcist designet og beregnet ud fra Fibonacci-talrækken for det gyldne snit.

I det hele taget er der kræset om designet på denne smukke computer, der på trods af sin store ydeevne vejer blot 1.35 kg. Det gør den nem at have med sig, og når verden igen åbner op, og muligheden for at rejse vender tilbage, vil de 20 timers batteritid, som denne laptop har, også gøre både forretningsrejsen og arbejdet på cafeen nemmere.

Er computeren fuldt opladt, kan du bogstaveligt arbejde næsten i døgndrift uden at skulle tænke på, hvor du finder den nærmeste stikontakt.

Også digital sikkerhed er afgørende på din arbejdscomputer, og med Windows hello er du sikret et brugervenligt og effektivt styresystem med sikkerheden i top. Det samme gør sig gældende med webkameraet, der nemt kan deaktiveres via en smal lås på siden af computeren.

MSI Summit E13 Flip er kort sagt den perfekte arbejds-laptop. Foto: MSI

Lydsvag og effektiv

Det store fokus på komfort afspejler sig også på støjniveauet hos MSI Summit E13 Flip. De fleste kender nok kun alt for godt den højlydte summen fra en bærbar, men det behøver du ikke tænke over her. På trods af de hidsige computerkræfter er denne bærbar nemlig utrolig støjsvag, hvilket gør den endnu mere behagelig at bruge både på cafeen og derhjemme.

For at sikre, at du kan arbejde så effektivt og ugeneret som muligt, er MSI Summit E13 Flip udstyret med flere Thunderbolt 4 porte, hvor du kan tilslutte den tilhørende dockingstation, oplade din telefon, overføre data med 40 Gbps samt tilkoble ekstra skærme, hvilket er enormt praktisk, hvis du eksempelvis arbejder med store dataark eller redigerer lyd og billeder.

I det hele taget er der med MSI Summit E13 Flip tænkt grundigt over de krav, som det moderne arbejdsmarked stiller til forretningsfolk og selvstændige, der ikke er bundet af et fysisk kontor. For mens verden ændrer sig, skal vores computere også følge med. Og her viser MSI Summit E13 Flip vejen ind i fremtiden.

Læs mere om MSI Summit E13 Flip her