Windows 8.1 kan ikke redde pc-markedet - nedtur vil fortsætte

Nedturen vil fortsætte for pc-markedet i lang tid endnu, lyder den barske vurdering.

Artikel top billede

Pc-markedets nedtur vil fortsætte en rum tid endnu, og pc-producenterne kan godt skyde en hvid pil efter håbet om, at den længe ventede lancering af Windows 8.1 kan få nedturen til at vende.

Sådan lyder spådommen fra analysehuset IDC, der vurderer, at pc-markedet vil dale yderligere 9,7 procent inden årets udgang.

Det store, fortsatte fald skyldes ikke mindst, at det kinesiske marked for alvor er ved at vende sig mod de mobile enheder, lyder det fra IDC.

Vil vende i 2015

Microsoft lancerer Windows 8.1 i oktober, og det er længe ventet, da Windows 8-styresystemet langt fra er blevet så godt modtaget, som Microsoft havde håbet på.

IDC mener imidlertid, at den rettede og opdaterede udgave af Windows 8 ikke vil være i stand til at vende den negative udvikling før engang i 2015.

Problemet skyldes blandt andet, at touch-baserede laptops - som Windows 8 er udviklet specielt til - fortsat er dyre. Samtidig forventer pc-producenterne, at virksomhederne primært vil gå efter det velfungerende Windows 7, når de skal opgradere virksomhedens pc'er næste gang.

IDC peger på, at det netop er kombinationen af Windows 8 og høje priser, der gør, at forbrugerne i stedet i meget stor udstrækning er begyndt at vende blikket mod tablet-computerne.

Der er dog lys at spore, nemlig i den lavere del af pc-markedet.

IDC mener således, at det vil være lavpris-computerne, der primært vil blive motoren i genskabelsen af vækstraterne på pc-markedet.

Ligeledes mener IDC, at teknologisk udvikling - bedre batteri-levetid samt hurtigere processorer - vil kunne få en positiv effekt på markedet.

Centralt i udviklingen står det mægtige kinesiske marked.

Den kinesiske pc-producent Lenovo har i den seneste tid haft stor vækst på hjemmemarkedet, men det er en enlig svale. IDC vurderer nemlig, at salget af pc'er i Kina i de kommende kvartaler vil falde med to-cifrede rater.

Læs også:

Windows 8.1 mod Mac Mavericks: Hvem vinder opgøret?

Rent blodbad på pc-markedet: Så slemt står det til

Av for den: Pc-markedet ramt af historisk nedtur

Derfor er pc'en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

Afstemning: Er pc'en stendød eller still going strong?

Pc-salget i Europa styrtdykker: Kendt mærke får gevaldige tæsk

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job