Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Københavns Lufthavne.

Sådan kommer du hurtigt igennem Københavns Lufthavn med smart it

Et hav af it-systemer og kendskab til passagerpresset er med til at sikre dig, at du kommer hurtigere op at flyve og afsted på din ferie. Læs her, hvordan it-mekanikken hjælper til at få folk så hurtigt som muligt igennem Københavns Lufthavne.

I sidste uge startede skolernes sommerferie, og det er traditionelt startfløjtet til travlhed på de danske motorveje og i landets lufthavne.

Hvis du hører til det flyvende feriefolk øst for Storebælt, kan du glæde dig over, at Københavns Lufthavne på Amager syd for hovedstaden bestræber sig på at gøre din rejseoplevelse så glidende og glat som muligt

Den smidige gennemgang i lufthavnen sker blandt andet med flere it-systemer, inden du når frem til hængekøjen og sandstrandene.

Også selv om lufthavnen om sommeren skal håndtere knap 100.000 gæster og 840 fly på sommerens travleste feriedage mod normalt 50.000 passager på en ganske almindelig dag i marts.

Det skal være forudsigeligt

Optimeringen af passagerflowet sker i en kombination af historiske datasæt over dagrytmen i lufthavnen sammenholdt med realtidsopdateret data fra eksempelvis de forskellige flyselskaber i lufthavnen.

Samtidig skal forsinkelser og andre afvigelser kommunikeres så hurtigt ud til passagererne som muligt for at sikre en hurtig og stabil trafikafvikling.

"Det handler om forudsigelighed, og vi skal hele tiden have gode prognoser for at kunne optimere passager-flowet, så folk ikke kommer til at vente alt for længe eller stå i kø de forkerte steder," forklarer it-direktøren i Københavns Lufthavne, Christian Poulsen, til Computerworld.

Et system til alle i lufthavnen

Flere forskellige it-systemer som det fælleseuropæiske Euro Control-system med oversigt over alle europæiske flyafgange er med til at giver personalet et billede af travlheden på et givent øjeblik.

For oplysninger om alle europæiske afgange bliver sammen med andre relevante informationer indsamlet og konsolideret i Københavns Lufthavnes eget it-system, Staff, som er tilgængeligt for alle flyhåndteringsmedarbejdere i lufthavnen.

"Vores systemer er sat op, så vi kan levere varen i form af en effektiv oplevelse, hvor passagererne også får tid til at se sig lidt om i lufthavnen," lyder det fra it-direktør Christian Poulsen.

I Staff-systemet er ud over udefrakommende datasæt eksempelvis også oplysninger om lokale ankomster og afgange samt et overblik over det nødvendige udstyr til de respektive fly ved deres standpladser.

Det hjælper alt fra rengøringspersonale og mekanikere til at komme hurtigere om bord i flyene og aflevere dem flyvefærdige til det næste hold passagerer.

Du bliver hjulpet allerede ved ankomsten

Staff-systemet bliver opdateret fra sekund til sekund for at kunne klare op mod 20 procent afvigelser i form af især forsinkede fly fra andre lufthavne, der hele tiden skubber tidsplanerne i den ene eller den anden retning. 

Den slags er med til at øge risikoen for forsinkede afgange i den anden ende af lufthavnen.

Begynder ved ankomsten

Set fra passagerernes side begynder de første flaskehalse at samle sig, når de rejseglade danskere og udlændinge ankommer til lufthavnen i metro, tog, bus eller bil.

Her forklarer CIO Christian Poulsen, at muligheden for at tjekke ind på nettet og på opstillede automater tager det værste tryk fra skrankerne, hvor det i dag er mindre end 40 procent af passagererne, der får udleveret deres boardingpas.

"Det handler simpelthen om at bryde processerne ned," fortæller Christian Poulsen om forsøget med at skabe flere, men kortere køer foran check-in-automaterne end gevaldige flaskehalse foran skrankerne.

Derudover har lufthavnen sat hundredevis af monitorer op, som skal guide passagererne videre fra check-in til sikkerhedskontrollen og videre ud til deres fly ved diverse gates.

Her er det dog ikke alene Staff-systemet og monitorernes hjælpende ord og tider, der skal sikre et hurtigt flow og en viden om, hvor mange sikkerhedsfolk der skal være på arbejde på et givent tidspunkt.

"Vi måler også anonymt passagerernes WiFi-signaler, så vi hele tiden ved, hvor mange passagerer der er på vej til sikkerhedskontrol. På den måde kan vi også give passagerne et realistisk billede af ventetid i security-området," siger Christian Poulsen.

"I sikkerheden har vi i lighed med andre lufthavne også sat it-systemer op til at gennemse folks tasker. For det ville jo tage en evighed, hvis håndbagagen skulle kontrolleres manuelt ved at åbne alle tasker," tilføjer han.

Katastrofalt nedbrud

Hvis lufthavnenes omkring 900 monitorer til passagerinformationer bryder sammen, som det er sket enkelte gange, 'starter balladen for alvor', som Christian Poulsen formulerer det. 

"Vi har naturligvis nødprocedurer, men vi lever i en real-tids-verden, hvor passagererne skal have troværdige oplysninger nu og her," siger lufthavnens CIO til Computerworld.

En del af nødproceduren er at rulle store tavler ud og skrive afgangstiderne på dem, så passagererne kan følge med i, hvor de skal gå hen på bestemte tidspunkter.

Men sådan en løsning uden strøm og opdaterede data er ikke meget værd i længden.

"I løbet af en halv time begynder data på skiltene at være misvisende," forklarer Christian Poulsen.

Derfor påpeger han, at hvis passagerflowet skal være så flydende som muligt, er det strengt nødvendigt, at it-systemerne kan køre i sommervarmen.

Læs også: 
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere