Apple scorer kassen, men salget skuffer

Apple skovler penge ind, viser det seneste kvartalsregnskab. Men salget af både iPhones og iPads skuffer.

Artikel top billede

Apples CEO Tim Cook peger selv på, at det alligevel pæne regnskab skyldes et "stærkt salg af iPhones og Mac-computere, og den stadig stigende omsætning i Apples økosystem."

Apples senste kvartalsregnskab viser, at selskabet tjener kassen på salget af iPhones og Mac-computere, men væksten er samtidig mindre end forventet.

Det skriver IDG News Service.

Regnskabet viser indtægter på op imod 42 milliarder kroner i april-juni-kvartalet, og det er 12 procent mere end samme periode sidste år - og mere end de ellers forventede 41 milliarder, som flere analytikere havde forventet.

Samtidig er omsætningen steget med fem procent til 207,1 milliarder kroner, men det er stadig skuffende for, for Apple har tidligere meldt ud, at selskabet regnede med at nå en omsætning på 210,5 milliarder kroner.

Apples CEO Tim Cook peger selv på, at det alligevel pæne regnskab skyldes et "stærkt salg af iPhones og Mac-computere, og den stadig stigende omsætning i Apples økosystem."

iPads skuffer
Hvor man til gengæld ikke kan snakke om et stærk salg er salget af iPads. Mens Apples solgte 35,2 millioner iPhones - analytikerne havde forventet 35,9 millioner solgte - solgte Apple 9 procent færre iPads end i den tilsvarende periode sidste år, "kun" 13,3 millioner enheder.

"iPad-salget har mødt vores forventninger, men vi kan se, at det ikke har mødt jeres," sagde Tim Cook i et telefonmøde efter regnskabet til IDG News Service. Specielt faldende efterspørgsel på det europæiske og amerikanske marked fik skylden for det faldende salg.

Mac-computere har til gengæld solgt 18 procent mere end samme periode sidste år med 4.4 millioner enheder solgte.

Apple brager mod BRIK-landene
Mens salget af tablets og iPhones falder på de vestlige markeder, så er der fuld fart på i Kina og de andre BRIK-lande.

Efter at salget af Apples produkter åbnede op hos Kinas største teleoperatør, China Mobile, er salget i Kina steget med 28 procent. I de samlede BRIK-lande; Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er salget steget med 55 procent.

Det forventes, at salget af iPhones igen vil stige til efteråret hvor det forventes, at Apple lancerer iPhone 6.

Læs også:Apple skruer voldsomt op for forventningerne til iPhone 6

Læs også: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Læs også: Nu kommer det: Apple klar til at sende millioner af iWatches på gaden

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse