Forbrugerombudsmanden melder Dealhunter.dk til politiet

Deal-side anmeldes til politiet af forbrugerombudsmanden på grund af flere tilbud, der angiveligt har vildledt forbrugerne Tilbudssiden mener, at der er tale om en fejl.

Artikel top billede

"Det er ekstra vigtigt, at forbrugerne kan regne med, at tilbuddet udløber på det angivne tidspunkt," siger forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen. (Foto: Fotograf Hans Soendergaard/www.soendergaard.com / Hans Soendergaard Hans Søndergaard _www.soendergaard.com)

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen melder tilbudssitet Dealhunter.dk til politiet.

Hun mener nemlig, at der er foregået noget ulovligt.

Det handler om, at Dealhunter i fire tilfælde har reklameret med, at forbrugerne kunne købe en sushi-menu til rabatpriser, hvis de bestilte tilbudet inden for en bestemt frist.

Da tilbudsperioden på de enkelte tilbud udløb, forlængede Dealhunter dem imidlertid med flere dage, så tilbuddene begyndte forfra.

Den manøvre må man ifølge forbrugerombudsmanden ikke anvende.

Hun vurderer, at det er vildledende og i strid med markedsføringsloven og politianmelder derfor nu Dealhunter.

"Dealhunter lover forbrugerne store rabatter, hvis de slår til, inden fristen på de fire deals udløber. Herefter forlænger dealsitet tilbudsperioden. Det er vildledende, og derfor politianmelder jeg selskabet," skriver forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen på websiden.

"Køb nu"

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering er det en skærpende omstændighed, at vildledningen er foregået på en hjemmeside, hvor forbrugerne typisk skal træffe hurtige beslutninger om køb.

Ved siden af de enkelte deals tikkede et ur således ned til, at tilbudsfristen udløb, og der stod "køb nu".

"I en sådan situation er det ekstra vigtigt, at forbrugerne kan regne med, at tilbuddet udløber på det angivne tidspunkt."

Politianmeldelsen vedrører fire deals, der lå på dealhunter.dk i juni, juli og oktober 2014.

Dealhunter har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de ikke kan se, at de pågældende tilbud skulle have været forlænget, og at der derfor var tale om en fejl.

Overfor Computerworld henviser Dealhunter til udtalelsen til Forbrugerombudsmanden, og man ønsker ikke at kommentere yderligere.

Læs også:
Scor.dk er måske lidt for smart - Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Annonceindlæg fra Context&

Når AI løber fra organisationen

Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen