Nordmænd køber dansk software-hus - medarbejderne bliver

Norske Amesto Solutions har købt det det danske CRM-firma Adwiza, der har haft svært ved at opnå tilstrækkelig lønsomhed. Men det skal der laves om på nu, lyder det fra Norge.

Artikel top billede

De ansatte i det danske CRM-firma Adwiza skal nu til at lære at forstå norsk.

Virksomheden er nemlig blevet opkøbt af norske Amesto Solutions, hvilket skal biddrage til, at nordmændene sætter sig mere fast på landkortet inden for ERP, CRM og HRM i Norden.

Faktisk har nordmændene haft pungen fremme seks gange på fire år for at opkøbe små virksomheder i Norden, og det sidste skud på stammen er altså det danske udviklings- og integrationsselskab, Adwiza.

Amesto Solutions er et norskejet selskab, som arbejder med outsourcing af regnskaber, løn og HR, rekruttering og personaleudlejning. Der er 230 ansatte i virksomheden, der sidste år omsatte for en kvart milliard kroner.

Den mindre danske virksomhed Adwiza har 11 ansatte, der alle fortsætter under det nye flag med den ekstra blå farve. 

Selskabet er leverandøruafhængigt og tilbyder en række integrationer mellem ERP-løsninger og SuperOffice. 

Svært at tjene penge

Det har dog ikke været helt smertefrit at være en del af ledelsen i Adwiza, der ifølge den nye norske direktør, har haft problemer med indtjeningen.

"Adwiza er et meget spændende selskab, som vi har holdt øje med et stykke tid. Potentialet er stort, men ledelsen har kæmpet med at udnytte potentialet og dermed opnå tilstrækkelig lønsomhed," siger Jan Erik Kaasa, der er koncernchef i Amesto Solutions.

Nordmanden er dog fortrøstningsfuld i forhold til sammenlægningen af de to firmaer.

"Vi har en stærk tro på både ansatte, kunder, produkter og tjenester. Amesto sikrer økonomisk tryghed til at udvikle selskabets intellektuelle ejendom og udnytte det store potentiale, som findes dér," siger han.

Opkøbet ser ikke ud til at være det sidste fra norsk hånd.

"Opkøbet betyder, at vi nu har et fuldstændigt og integreret ERP- og CRM-tilbud i Norge, Sverige og Danmark. Så mangler vi blot HRM i Sverige og Danmark for at være dér, hvor vi skal være. Det betyder, at vi vil drive klapjagt på gode opkøbskandidater på disse markeder fremover," fortæller Jan Erik Kaasa.

Præcis hvor mange penge, der er blevet overført mellem de to firmaers konti, ønsker man ikke at fortælle.

"Vi går ikke ut med beløp," lyder det nordfra.

Læs også:

Glem de gammeldags CRM-løsninger: Cloud-løsningerne buldrer frem

Her er de vigtige oplysninger, der alt for ofte mangler i dit CRM-system

Hvilket er det bedste CRM-system - Salesforce.com eller Microsoft?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S