Dansk hosting-direktør: På disse tre områder banker danske hosting-firmaer Microsoft og Amazon af banen

Den danske hostingbranche er godt polstret til at modstå konkurrencen fra globale cloud-spillere som Amazon og Microsoft. Her er tre grunde til, at danske hostingudbydere ikke blæser omkuld i konkurrencen.

Artikel top billede

Den danske hostingbranche er ikke truet af den globale megatrend med, at it-selskaber som Microsoft, Google, Amazon og IBM bygger cloudcentre i et rasende tempo.

I hvert fald er truslen fra de globale cloud-spillere ikke overhængende for den danske hostingbranche, hvis man spørger direktør Lennart Meineche fra Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH).

Den tanke har en dansk cloud-direktør ellers luftet, som du kan læse mere om her.

"Det er jo klart, at den danske hostingbranche skal følge med udviklingen på den teknologiske front, og vi skal være agile, fleksible og lydhøre over for kundernes behov," siger Lennart Meineche, direktør hos BFIH, til Computerworld.

Tre veje til sejr

Udover at kunne konkurrere på pris, har de lokale, danske hostingudbydere ifølge Lennart Meineche flere fordele i kampen om kunderne i forhold til de globale cloudselskaber.

Han peger på tre områder, hvor globale spillere som Microsoft og Amazon har svært ved at hamle op med de danske hostingudbydere, selvom flere og flere virksomheder vælger at outsource de lavest hængende frugter i deres it-infrastruktur.

Først og fremmest drejer fordelen sig om, at danske hostingudbydere taler dansk til danske kunder.

"Hostingselskaberne herhjemme har lokal datakraft, der er tæt på kunden. Samtidig vælger kunder ikke kun ud fra et hostingbehov. For servicebehovet og forståelsen af kundens behov er også meget vigtigt, når kunden har en kompleks infrastruktur med CRM, CMS og så videre," forklarer Lennart Meineche.

Han tilføjer, at 85 procent af forretningen i den danske hostingbranche handler om kundetilpassede ydelser, som kan være sværere at finde hos de globale cloududbyderes noget mere firkantede take-it-or-leave-tilbud.

Konsulenter og nærhed

BFIH-direktøren nævner i samme åndedrag, at organisationens egne kundeanalyser viser, at it-beslutningstagere i gennemsnit har mindre end én it-person til rådighed, hvilket betyder, at udvælgelsen af it-partnere er ekstremt vigtig.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Det leder til andet punkt i danske hostingselskabers fordele set med Lennart Meineches øjne, som er konsulentydelser og dermed konsulentforretning for danske hostingselskaber.

"En iværksættervirksomhed starter måske ude i den globale sky, men når kompleksiteten i forretningen stiger, er det vigtigt at tale med nogen, der forstår ens behov. Hos en lokal hostingudbyder sidder der jo systemintegratorer, der kan hjælpe sådan en virksomhed," siger han og fortsætter:

"Hybride clouds ser vi mere og mere, og den slags kan konsulenter ude i danske hostingsselskaber hjælpe med at sætte op, hvor noget er hostet hos globale cloudselskaber, og noget er hostet her i Danmark. Den slags konsulentbistand ser vi ikke hos de globale cloududbydere."

Det tredje punkt for vækst i dansk hostingbranche er lovkomplekset, der især for offentlige kunder betyder, at data i mange tilfælde skal være hostet inden for Danmarks eller EU's grænser.

"Mange kunder vil gerne vide, hvor deres data er. Det kan man ikke altid vide, når det drejer sig om globale cloududbydere, men det kan de vide, når ens data er hos en dansk hostingudbyder," lyder ræsonnementet fra Lennart Meineche.

Hvad med sikkerheden?

Så når en dansk cloud-direktør siger, at den danske hostingbranche har stive kontaktformularer, fremfor at kunderne kan starte servere op på stedet, så ser du ikke det som en trussel for den danske hostingbranche?

"Kontaktformularer og kundeservice er meget individuelt for de forskellige hostingudbydere, men det er jo klart, at man altid skal følge med den teknologiske udvikling og være fleksibel i forhold til kundens behov," svarer Lennart Meineche.

Så du forventer fortsat vækst i den danske hostingbranche om fem og 10 år?

"Ja, en løbende analyse af vores medlemmers økonomi viser, at der er en årlig vækst på seks til syv procent. Og de vil også i de kommende år kunne løse opgaver for kunderne, som de globale selskaber ikke er gearet til - eller i fællesskab med de globale cloudspillere."

Trækker du så som direktør for BFIH bare på skulderen over, at der skyder globale cloudcentre op alle steder?

"Nej, det ville være naivt. Men vi skal være meget lydhøre over for kundernes behov, hvor hybride løsninger er blevet en meget udbredt løsningsmodel."

Et gammelt it-udtryk er, at man aldrig bliver fyret for at vælge IBM. Tror du, at eksempelvis Microsofts sky er mere eller mindre usikker end en mindre dansk hostingsudbyders datacenter?

"Det er svært at sige noget generelt om, fordi begge parter forhåbentligt tager sikkerhed meget alvorligt. Det vilde vesten i den danske hostingbranche er for nedadgående," lyder det fra Lennart Meineche, som fortsætter:

"For at kunne blive certiferet med Hostingmærket herhjemme kigger vi blandt andet på patch management, adgangskontroller, økonomi og krav til gennemsigtighed i SLA'en. Den gennemsigtighed med eksempelvis nedetider finder du næppe heller ude i de globale skyer."

Læs også: 
Glem de gammeldags CRM-løsninger: Cloud-løsningerne buldrer frem

Skyerne trækker sig sammen: Danske datacentre risikerer at blæse omkuld i cloud-æraen

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S