Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Sådan opdager du tegnene på et usundt it-projekt

Kompleksiteten og innovationsgraden er de største udfordringer, når kunder sparker gang i et nyt it-projekt. Her får du gode råd til, hvordan du kommer helskindet igennem et it-projekts fem overordnede faser.

Sygdomme kan snige sig ind på enhver, der ikke holder øje med symptomerne og er klar til at tage den nødvendige medicin.

Det samme gælder for it-projekter, hvor professor Finn Kensing, direktør for Center for IT Innovation ved Københavns Universitet, fremhæver kompleksitet og innovationsgraden som de farligste parasitter, der kan smitte selv de sundeste intentioner om at udvikle et velfungerende it-system.

Han understreger, at ethvert it-projekt i bund og grund er et komplekst forandringsprojekt, hvor kunden med sine forretningsbriller skal udse sig et specifikt område, hvor it kan være med til at forbedre organisationens nuværende forretningspraksis. Samtidig giver teknologien mulighed for meget innovative løsninger, der er skræddersyet lige præcis til kundens behov.

Bevar fokus

Kompleksitet og lysten til innovation kan sommetider blive så altoverskyggende, at kunden kan glemme, hvorfor man gik i gang med projektet.

"Når en virksomhed har fundet ud af, at it er svaret, så er det ekstremt vigtigt undervejs i processen at huske på, hvad spørgsmålet oprindeligt gik ud på," forklarer Finn Kensing.

It-professoren fortæller, at i rigtigt mange it-projekter kommer det meget hurtigt til at handle om teknik frem for om de organisatoriske forandringer, som i første omgang var årsagen til at udpege it som en løftestang for forretningen.

70/30-reglen

Omkring 70 procent af et it-projekt handler i virkeligheden om organisatoriske ændringer og 30 procent om teknologi. Men det glemmer man ofte, når tidsplanen og budgettet skrider.

"I sådanne situationer er der en tendens til at fokusere på at få teknologien på plads frem for alt andet," siger Finn Kensing.

Han peger på, at når teknologien kommer til at spille førsteviolin i projektet, vil den organisatoriske implementering ofte komme bag på medarbejderne og ledelsen, der har bestilt it-løsningen. Derfor fremhæver han forundersøgelser som en helt central komponent i et it-projekt. Her kan kunden nemlig klargøre over for sig selv, hvad man forretningsmæssigt ønsker at få ud af it-løsningen.

"Ofte ved kunden ikke helt, hvad vedkommende vil have ud af et it-system, og det er helt okay i starten af et projekt. Det vigtigste er, at man gør sig selv klart, hvilke problemer eller muligheder det kommende it-system skal være med til at løse eller indfri i organisationen," lyder det fra professor Finn Kensing.

Her er sundheds- og sygdomstegn

For at undgå de værste negative overraskelser i et it-projekt har Computerworld bedt Finn Kensing kommentere de forskellige overordnede faser i et it-projekt, problemstillingerne og løsningerne på, hvordan man kommer sikkert i havn med sine it-projekter, der kan være komplicerede at navigere rundt i for selv de mest rutinerede it-projektledere.

De fem overordnede faser er:

Forundersøgelse

Kravspecifikation

Tilbud og kontrakt

Implementering

Videreudvikling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere