Computerworld News Service: Intel er nået frem til et forlig med den amerikanske handelskommission (FTC) i den monopol-sag, der har stået på i siden december.
Aftalen betyder, at virksomheden ikke længere må tilbyde bonusser til computer-producenter, som anvender selskabets chip.
Forliget, som blev offentliggjort onsdag, forbyder desuden Intel, som er verdens største chip-producent, at hævne sig på computer-producenter, der gør forretning med andre leverandører.
Ifølge forliget skal der desuden etableres en fond på knap 60 millioner kroner over en periode på to år, som skal give softwareleverandører mulighed for at rekompilere deres produkter, så de bedre kan arbejde sammen med konkurrerende chip.
Handelskommissionen mener, at Intel har sørget for, at software, der er kompileret på en Intel-computer, kører langsommere med andre chipsæt.
"Det er en exceptionelt vigtig sag, og kommissionen har været dybt bekymret over Intels handlinger," fortalte Jon Leibowitz, som er formand for handelskommissionen, under et pressemøde onsdag.
"Vi har accepteret forliget, fordi det vil hjælpe forbrugerne."
Forliget kræver desuden, at Intel genforhandler sine aftaler om ophavsret med Advanced Micro Devices (AMD), Nvidia og Via Technologies, som skal gives mere frihed til eventuelle sammenlægninger eller samarbejde med andre virksomheder uden frygt for sagsanlæg over intellektuel ejendom.
Intel skal desuden tilbyde at udvide Vias x86 licensaftale og strække den fem år længere end den oprindelige aftale, som udløber i 2013, ligesom selskabet skal sørge for at vedligeholde interfacen til den åbne standard PCI Express Bus på en måde, der ikke vil begrænse ydelsen for grafikchip i seks år, fortæller handelskommissionen.
Forliget vil "åbne døren" for ny konkurrence, mener Jon Leibowitz.
Intel har ikke indrømmet, at virksomheden har gjort noget galt.
Er i høring
Handelskommissionen har offentliggjort detaljerne i forliget og sendt det i høring i 30 dage, hvor forbrugerne får mulighed for at komme med deres kommentarer til sagen.
"Aftalen fastlægger en ramme, der gør det muligt for Intel at fortsætte med at konkurrere og tilbyde kunderne de bedste produkter til den bedste pris," siger virksomheden.
"Forliget betyder, at Intel kan sætte punktum for den dyre og distraherende FTC-undersøgelse," lyder det videre.
Kommissionen indledte sagen i december med påstanden om, at Intel har misbrugt sin dominerende rolle på chipmarkedet og udnyttet den til en "systematisk kampagne" med trusler og belønninger, der skulle overbevise computerleverandører som IBM, Dell og Hewlett-Packard om, at de skulle anvende færre chip fra AMD og Via Technologies.
Ifølge handelskommissionen blev taktikken designet til at "sætte en bremser for overlegne, konkurrerende produkter," som udgjorde en trussel mod Intels monopol. Anklagen nævner AMD's Opteron server-processor, der blev udgivet i 2003, som et eksempel.
Kommission: Resultatet er højere priser
Intels metoder gennem det sidste årti har resulteret i højere priser og mindre valgfrihed for forbrugerne, siger handelskommissionen.
Det er anden gang kommissionen har indgået forlig med Intel. I 1998 anklagede kommissionen chip-producenten for at udnytte sin dominerende position til at presse andre leverandører til at indgå aftaler om intellektuel ejendom, som var gunstige for Intel. Virksomheden indgik et forlig med handelskommissionen i 1999, dagen inden sagen skulle have været i retten.
Kommissionens seneste anklage blev indledt bare en måned efter, at Intel indvilligede i at betale godt 7,25 milliarder kroner i forliget i en monopolsag, som AMD stod bag.
Den mindre chip-producent havde anklaget Intel for metoder, der ligner dem i FTC-sagen, og selskabet fortalte, hvordan Intel tilsyneladende har tilbudt kontante belønninger til pc-producenter, der undlod at bruge chip fra AMD.
Intel indrømmer ikke i forliget at have gjort noget forkert. Men virksomheden er desuden også indblandet i en sag med Europa-Kommissionen, som sidste maj fandt Intel skyldig i at have misbrugt sin dominerende position til at lukke mindre konkurrenter ude fra markedet.
Kommissionen endte med at idømme Intel en bøde på godt 8,5 milliarder kroner - den største bøde i kommissionens historie. Intel har appelleret sagen.
Drejer sig også om grafik-markedet
Størstedelen af de tidligere sager har udelukkende handlet om CPU'er, men den amerikanske handelskommission er også bekymret ved Intels måde at omgås grafik-markedet på.
GPU-chip fra virksomheder som Nvidia og AMD's ATI-division har efterhånden fået funktionaliteter, der kan sammenlignes med CPU'er og er dermed kommet til at udgøre endnu en trussel mod Intels dominans, skriver kommissionen i anklagen.
Kommissionen beskylder Intel for at anvende adskillige illegale taktikker for at forhindre udviklingen af rivalernes GPU'er, for eksempel ved at nægte interoperabilitet med virksomhedens egne mikroprocessorer eller ved at sælge GPU'er og CPU'er i en samlet pakke med tab.
Intel og Nvidia har i løbet af sidste år anlagt retssager mod hinanden i forhold til interoperabiliteten, og sagen forventes at komme i retten til september.
Intel har siddet på mellem 75 og 85 procent af desktop og server CPU-markedet igennem de sidste 10 år, fortæller handelskommissionen, og det har givet selskabet monopollignende status.
Analysefirmaet IDC siger, at Intels andel af chipmarkedet for pc'er i dette års første kvartal lå på 81 procent, hvilket skal sammenlignes med AMD's 18,8 procent og Vias 0,2 procent.
Intels andel af GPU-markedet ligger på mere end 50 procent, vurderer handelskommissionen.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen
