Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen til slutspurten på efterårsferien.
De kloge, der blev på jobbet, har haft fred og ro. Ingen chefer, ingen smarte folk, der løber hastigt gennem storrummet viftende med et stykke papir for at simulere aktivitet, og så videre, og der har været tid til at tale (ikke snakke) med hinanden.
I stakler, der har knoklet med ferie, lufthavne, børn og andet: Hold ud! På mandag kan I atter slappe af.
Jeg begynder denne gang med en enhjørning, nemlig en optimist fra venstrefløjen (altså i Holland, bare rolig), så er der nyt om kragernes favorit-værtshus 5-øren på Amagerbrogade, og vi skal da også fejre, at vi ENDELIG har fået forklaringen på, at det ALTID går galt med it-projekters omkostninger.
Som en beskeden bonus gennemgår jeg videnskabeligt, hvorfor vi danskere ikke behøver lære noget som helst af andre.
Interview med en intellektuel, venstreorienteret optimist
Zetland interviewede forleden Rutger Bregman, der er noget så sjældent som en venstreorienteret optimist.
Som journalisten skriver i sin indledning: “Som en af de måske mest markante progressive stemmer i Europa har den hollandske historiker og forfatter de seneste år gjort sig bemærket med en række bøger om alt det utrolige, mennesker er i stand til at udrette – hvis de vil.”
Han mener, vi kan bekæmpe fattigdom med universel borgerløn. Han argumenterer for, at ihærdige mennesker kan forandre verden. Han roser Musk.
Journalisten skriver også: “... argumenterede for, at venstrefløjens AI-fornægtelse var at sammenligne med den klimafornægtelse, der alt for længe dominerede på højrefløjen tværs over Vesten.”
Et andet smukt citat fra ham: “Der er så meget misinformation og desinformation i omløb i venstreorienterede og progressive kredse, når det kommer til AI. Og jeg synes, at det er skræmmende at se."
Litteraturkritikerne holdt naturligvis øjeblikkeligt op med at rose ham, da han begyndte at vise den form for optimisme, som når han eksempelvis sagde:
“Nævn en prominent venstreorienteret intellektuel, der rent faktisk er begejstret for teknologi. Det er en sjældenhed.”
Han gennemgår også omhyggeligt alt det pjank, som man stadig kan se fra mindre vel-informerede og bevidst vildledende folk i medier og sociale medier, såsom at AI’erne bare er stokastiske papegøjer, at de ikke kan gøre ting bedre end mennesker, etc. etc.
Respekt til ham, og tak til Zetland for at gå mod strømmen.
Krager på værtshus
Sonja og jeg har siddet på altanen og kigget på et mystisk fænomen, hvor hundredevis af krager kommer flyvende fra forskellige retninger og samles i en flok sådan cirka over værtshuset 5-øren på Amagerbrogade.
De snakker løs, mens de cirkler rundt - og på et tidspunkt sætter de så kursen nordpå.
Det skrev vi ind til podcasten Vildt Naturligt om, og deres svar kan I høre her fra 33:42 (selvfølgelig) og frem. Der fyres nogle morfar-lignende ting af undervejs, og det er ikke helt skidt…
Den ene af værterne, Johan, mente faktisk, at det var på tide, at han besøgte 5-øren igen.
Den er etableret af folk, der stod bag musik-pladsen 5-øren back in the day (selv Prince har spillet der), og det er et ordentligt sted med ordentlige mennesker, der får sig en øl eller to. Pragtfuldt sted.
Derfor KAN man ikke forudse it-projekters omkostninger
Så kiggede nogle af de hårde statistik-drenge endelig på vores verden, nemlig it-projekter, og fik publiceret en videnskabeligt godkendt artikel om det.
I kan læse Computerworlds artikel om det her og selve artiklen, som det handler om, kan beses her.
Jeg anbefaler at proppe den ind i en AI og bede om en lidt kortere version 🙂.
Konklusionen siger det ret kort og præcist: It-projekter er den eneste type projekter, hvor “omkostnings-risikoen” er uendelig. Selv olympiader, nukleart affald, atomkraftværker og andre småting er ikke nær så slemme, når det handler om at forudsige omkostningerne.
Nyd for eksempel denne smukke sætning: "Middelværdi og varians for risikofordelingen er uendelige, hvilket gør omkostningsrisikoen ved it uendelig og uforudsigelig. Konventionelle prognosemetoder fungerer derfor slet ikke i forhold til it-omkostninger.”
Der er rigeligt med ikke-konventionelle prognosemetoder, som man kan forlyste sig med, men jeg vil selvfølgelig argumentere for, at det nu endelig er muligt, takket være AI, at gøre det, som min gamle medarbejder Høffner havde lært i sin spæde ungdom:
“Giv mig tre mand i tre måneder, og jeg kan bygge hvad som helst - men det skal være de rigtige tre mand, og de skal have lov til at arbejde."
Det kan nemlig lade sig gøre nu med AI. Begrebet “have lov til at arbejde” betyder, at de ikke skal have smidt for eksempel styregrupper, governance og andet pjank oven i.
Vi vil ikke vide, hvad andre har gjort
For nogle år siden blev jeg inviteret af professor emeritus Søren Lauesen (ITU) til en anderledes workshop.
Han havde isoleret 36 root causes for, hvorfor store, offentlige it-projekter går galt, og idéen var, at vi i grupper skulle placere eksempelvis root causes 14, 27 og 31 på Projekt X.
På et tidspunkt kom vi til Sundhedsplatformen, og jeg spurgte en person, der havde været central i hele forløbet, hvad andre lande brugte?
Det anede vedkommende ikke og blev også lidt forvirret over, at jeg overhovedet spurgte.
Så jeg SMS’ede Taavi Kotka, der var Estlands nationale CIO i nogle år, og spurgte, hvad de gjorde.
Well, de fandt et stykke open source-software, der brugte det amerikanske standard-system til klassificering af sygdomme, og fik det til at køre for lidt over 10 euro per borger (de er 1.3 millioner mennesker) på kort tid hos alle hospitaler og læger mv.
Det kører upåklageligt, ikke mindst takket være deres hærdede, digitale infrastruktur.
Russerne lagde hele landet ned i 14 dage engang, hvorfor esterne genopbyggede infrastrukturen korrekt og solidt, og Taavi har ofte sagt, at han håber for alle lande, at de også bliver angrebet så heftigt af russerne, så de kan få hærdet deres.
OBS: Det med massive cyberangreb ser ud til at kunne ske snart. De skruer godt op for tiden, de spasmagere derovre østpå. Rækkefølgen i pre-war-playbooken hos dem er som bekendt: Brande, jernbaner, el/varme/telefon, supermarkeder, femte-kolonne-virksomhed, krig.
Derfor kan vi logisk set ikke lære af andre
For MANGE år siden skrev jeg i en klumme om danskernes to unikke egenskaber:
1) Vi er de klogeste i hele verden på ALLE områder. Hvis man vil have en dansker til at tie HELT stille i flere minutter, så spørg, om vedkommende kan nævne tre ting, som vi er dårligere til end andre.
2) ALLE vore problemer er komplet unikke, uanset om det er en dyb tallerken eller et it-projekt.
Med de to facts på plads følger det ganske logisk, at vi naturligvis ikke kan lære noget som helst af andre, uanset hvor mange gange de er lykkedes med et tilsvarende forehavende.
Derfor behøver vi ikke spilde tid på at undersøge, hvad andre har gjort. Vi kan ligeså godt starte fra scratch og selv finde på det hele.
Det var dét! Livet går videre, beskæftigelsen stiger, benzinen koster endnu ikke 25 kroner, og vi er ikke løbet tør for øl siden den store Carlsberg-strejke 9. maj til 8. juli 1985, og siden har vi endda fået både en masse mikrobryggerier og lovliggørelse af øl i dåser (på trods af Carlsbergs og Svend Aukens bedste anstrengelser), OG lagrene af gode øl er MEGET større end dengang. Vi lever i gode tider. Lev med dem. Og ellers må I jo skrive til mogensxy@gmail.com og få lidt AI-psykiatrisk trøst.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
