Computerworld Live: 30. oktober 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 07:42

I dag kl. 07:42

Anthropics syv stiftere sikrer sig fuld kontrol efter børsnotering

De syv stiftere af Anthropic beholder den fulde kontrol over selskabet også efter den planlagte børsnotering, som står til at blive en af de største i verdenshistorien.

Selskabets præsenterede sit prospekt for et par dage siden - altså det fulde gennemsyn af selskabet, så de kommende investorer kan se hele butikken nøje efter i sømmene.

Af det fremgår det, at de syv stiftere med børsnoteringen får tildelt en særlig type aktier, der tilsammen vil sikre dem 50,1 procent af stemmerettighederne.

Det betyder, at selskabets kommende aktionærer - og dem vurderes det at der bliver rigtigt mange af - reelt ingen indflydelse får på selskabets fremtidige dispositioner, hvis de syv stiftere ellers kan blive enige.

De syv stiftere kalder sig i prospektet for "stewards of our mission."

De mødte i øvrigt hinanden hos ærkerivalen OpenAI, som de dengang alle arbejdede for frem til december 2020, hvor de sagde op og stiftede Anthropic.

De syv er på ganske få år blevet meget velhavende - og har kollektivt bedyret, at de hver især vil donere 80 procent af deres formuer til velgørenhed.

De er:

- Dario Amodei, CEO.

- Daniela Amodei (Darios lillesøster).

- Tom Brown.

- Jack Clark.

- Jared Kaplan.

- Sam McCandlish.

- Christopher Olah.

I dag kl. 07:19

Værste dag i Alphabets historie: Ejere har tabt 3.500 milliarder kroner på en enkelt dag

Artikel billede

Alphabets aktiekurs styrtdykker med raketfart efter selskabets offentliggørelse af dets regnskab for tredje kvartal onsdag aften dansk tid.

I kølvandet på regnskabet har markedet barberet 500 milliarder dollar af Alphabets markedsværdi - omkring 3.500 milliarder kroner.

Det svarer til et stort dyk på 13 procent og er det største kursfald nogensinde i selskabets historie - og i både størrelse og omfang væsentligt større end selskabets hidtidige største kursfald på 11,6 procent, der ramte i foråret 2020.

Tallene i Alphabets kvartalsregnskab ligger under det, som markedet havde sat næsen op efter. 

Samtidig brænder Alphabet så store summer af på at bygge infrastruktur, at selskabets cash flow nu er negativt med ni milliarder dollar, hvilket jo betyder, at Alphabet brænder væsentligt flere penge af, end selskabet tjener.

Alphabets mangeårige guldkalv, search, er samtidig under langsigtet pres fra AI-konkurrenter som OpenAI og Anthropic i en tid, hvor brugernes søgevaner ændrer sig markant.

"Google står i det dilemma, at selskabet ikke ved, om det skal beskytte sin kerneforretning eller være en del af den bevægelse, der disrupter kerneforretningen. Derfor har selskabet mistet den konkurrencekant som Gemini har haft og er nu bagud i forhold til konkurrenterne på agentic AI," siger analytiker Ben Barringer til CNBC.

I dag kl. 06:57

Cyberkriminelle stjæler 43 milliarder kroner i et af verdenshistoriens største hack

Artikel billede

(Foto: Unsplash)

Verdens største krypto-børs, Binance, er blevet ramt af et stort cyberangreb, og hackerne er lykkedes med at stjæle kryptovaluta for 43 milliarder kroner.

Hacket er det største og mest alvorlige nogensinde i krypto-verdenen.

Ifølge analysehusene Chainanalys og TRM Labs er hackerne fra Nordkorea. 

Under hacket er de gået målrettet efter Binance-wallets i 10 forskellige blockchains. Det lykkedes dem at lænse de 10 wallets for stort set al kryptovaluta i løbet af blot 20 minutter.

Det ser ud til, at de hackerne kom ind i systemerne via en bærbar computer, som tilhører en af Binances udviklere. 

"Hændelsen bygger på adskillige faktorer. Vores sikkerhedsteam er i gang med at tracke, hvordan hackerne kom ind i systemerne gennem den kompromitterede computer, som kan have været hændelsens entry point," meddeler Binance.

Binance meddeler, at man forsøger at indefryse den stjålne kryptovaluta. Indtil videre værdier for 20 milliarder kroner blevet lokaliseret.

Binance-stifter, Yi He, siger, at Binance vil dække alle omkostninger forbundet med hacket.

Kryptobøsen har omkring 335 millioner registrerede brugere fra hele verden og håndterer kryptoværdier for 1,1 billioner kroner - herunder angiveligt en del af Donald Trumps betydelige krypto-formue via Trump-familiens World Liberty Financial.

Selskabet meddeler, at alle værdierne er under kontrol og sikre.

Binance har formelt hovedkvarter i dag på Malta, men blev grundlagt i Kina i 2017, hvorefter selskabet flyttede til først Japan og så Malta.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S