ComputerViews: Mobilitet er for de fleste moderne virksomheder i dag en selvfølge. Medarbejderne skal kunne arbejde ikke bare fra kontoret, men også fra hjemmet, eller når de er på farten.
Det indebærer naturligvis en bærbar computer, der langt hen ad vejen kører med samme sikkerheds-setup, som vi kender fra den stationære, men også en smartphone, der giver adgang til mail, kalender, CRM-systemet og BI-applikationerne med videre.
Her er sikkerhedsudfordringerne anderledes. For det første, fordi der er tale om en helt anden type platform end den traditionelle computer, men også fordi smartphonen en stor del af tiden er koblet op på helt almindelige mobilnetværk, ligesom batteri og processor/hukommelse indebærer en del begrænsninger.
Det er blandt andet med dette som udgangspunkt, at den canadiske smartphone-producent Research In Motion siden 1999 har haft pæn succes med at sælge sine BlackBerry-enheder. I skoven af smartphone-produkter - Nokia, Apple, HTC, Sony Ericsson - har netop BlackBerry altid været positioneret som den platform, der om nogen var velegnet til virksomhederne.
Sommeren 2010 har imidlertid budt på en række begivenheder, der - berettiget eller ej - kan komme til at rokke ved BlackBerry-telefonernes solide sikkerhes-image.
Myndigheder presser RIM
Lande som Saudi-Arabien, Indien, Indonesien, Libanon, De Forenede Arabiske Emirater og Algeriet har lagt pres på RIM, fordi man mener, at den krypterede kommunikation til og mellem BlackBerry-enheder kan misbruges til ulovlige formål.
RIM er blevet truet med en spærring i flere af landende, og selvom selskabet tidligere har gjort det klart, at sikkerheden på BlackBerry er så høj, at ikke engang RIM selv kan snage i kundernes data, så har selskabet samtidig måtte gå på kompromis med dette i flere af landene.
RIM bøjer sig
BlackBerry-sikkerheden kan blandt andet håndteres ved hjælp af BlackBerry Enterprise Server, der anvendes i større virksomheds-miljøer. Med BES kan man forbinde eksempelvis en Microsoft Exchange Server eller Lotus Domino med BlackBerry-enhederne på en sikker måde, da data, der sendes mellem BES og BlackBerry-smartphonen, er krypteret.
Det betyder, som RIM selv forklarer, at al data, der sendes mellem BlackBerry Enterprise Server og BlackBerry-smartphones kun kan tilgås, hvis man har krypteringsnøglen installeret.
På samme måde er er også i de helt almindelige forbruger Blackberry's inkluderet kryptering af eksempelvis e-mails og chat beskeder.
Det er den slags sikkerhedstiltag, der ikke falder i god jord hos myndighederne i de nævnte lande, som derfor lægger pres på RIM. Den officielle forklaring er, at man frygter, at den krypterede kommunikation kan misbruges til kriminelle aktiviteter.
I sidste uge kom det frem, at RIM har valgt at bøje sig for pres fra Saudi-Arabien, og straks efter var det Indien, der stod klar med lignende krav, fordi man frygter, at den krypterede kommunikation kan misbruges af militante grupper i landet.
Også de indiske krav fik RIM til at indgå et kompromis ved at selskabet har lovet "en teknisk løsning for Messenger og enterprise mail".
Det er, som en journalist på Telecoms Europe bemærker, ganske ironisk at de myndigheder, der ønsker adgang til BlackBerry-kommunikation, historisk set har valgt netop denne platform til egne medarbejdere for at sikre den optimale sikkerhed.
Usikre kunder
Det alvorligste problem i forlængelse af aftalerne med de forskellige lande er først og fremmest den usikkerhed, som der kan opstå i kølvandet på dem.
Indtil nu har informationerne nemlig været meget sparsomme, og RIM har udelukkende fortalt om de generelle principper for, hvornår og hvordan man kan/vil give myndigheder adgang til BlackBerry-kommunikation.
"Selvom RIM ikke kan afsløre fortrolige, regulatoriske diskussioner, der finder sted med nogen regering, forsikrer RIM sine kunder, at det virkelig forsøger at være så samarbejdsvillig som mulig med regeringer, når det handler om at legale og nationale sikkerhedskrav, og samtidig også sikrer de lovlige behov hos borgere og virksomheder," skrev RIM blandt andet til kunderne i sidste uge.
Åbner for Pandoras æske
RIM mener, at man har "trukket en fast linje" ved at insistere på fire overordnede principper, som du kan læse om her, men iagtagere, heriblandt teleanalytiker hos Gartner, Nick Jones, mener, at virksomheds-kunderne har krav på at blive informeret bedre.
"Det store problem, RIM står med, er usikkerhed. Nu da denne komplekse situation er opstået, er den eneste måde at afslutte den på, hvis RIM forklarer offentligt og præcis, hvilke kompromisser, de har indgået. Hvis de ikke gør de, vil folk antage det værste," skrev han i et blogindlæg i sidste uge.
RIM's dilemma
Der er nok ingen tvivl om, at RIM's få udmeldinger om dialogen med de lande, der har lagt pres på selskabet, er valgt med nøje omhu.
Som alle andre globale mobilproducenter og operatører ved RIM, at man er afhængig af de lokale myndigheder i et land, hvis man skal kunne drive en forretning. Samtidig ved de, at deres nok vigtigste salgs-parameter i forhold til konkurrenterne er de sikkerheds-features, som kendetegner et BlackBerry-setup.
Det er muligt, at risikoen for, at kunders kommunikation kan blive overvåget/aflyttet primært eksisterer i teorien, og at myndighederne i de lande, der er indgået aftaler med, er så fornuftige, at de kun vil skride til sådanne handlinger i tilfælde af terror-frygt med videre.
Ikke desto kan RIM have åbnet for Pandoras æske ved at bøje sig for det pres, der er blevet lagt. Ud af æsken vil der komme flere krav og krav fra andre lande - og fra bekymrede kunder, der har brug for klar besked.
I en tid hvor de fremadstormende smartphone-konkurrenter i form af iPhone og Android i stigende grad har fokus på sikkerheds-features til erhvervs-kunderne, kan RIM's bøjen af for myndighedernes pres, være med til at ændre den status som verdens sikreste smartphone-platform, som selskabet hidtil har besiddet. Berettiget eller ej.
