Pinligt billede fjernet fra tinglysningens hjemmeside

Et billede af en anonymiseret og storsmilende mand bragt sammen med beskrivelsen af projektledelsen for den digitale tinglysning er pludselig blevet fjernet fra styrelsens hjemmeside.

Artikel top billede

Et billede af en mand, der er anonymiseret med en hvid papirpose over hovedet, er pludselig blevet fjernet fra tinglysningens hjemmeside.

Billedet blev bragt sammen med en beskrivelse af projektledelsen bag den digitale tinglysning.

Tinglysningen erkender, at billedet sender forvirrende signaler.

Læs kommunikationschefens forklaring her.

Efter Rigsrevisionen forleden kom med en sønderlemmende kritik, har flere spekuleret i, om ingen nogensinde vil tage ansvaret for projektets problemer.

Blandt andet skrev Computerworld en analyse med overskriften "Danmarks gigantiske it-projekt uden ledelsesansvar".

I analysen blev linket til siden med den anonymiserede mand med et bredt smil og teksten om ledelsen bag projektet.

Få timer efter offentliggørelsen af analysen blev billedet fjernet og teksten ændret.

Ekspert: Pinligt
Studielektor Henrik Merkelsen fra CBS undrer sig over det mærkeværdige billede, som han ikke i sig selv finder pinligt.

"Det var bare ikke særlig godt, hvis formålet med siden var at informere borgerne om, hvem der stod bag projektet med den digitale tinglysning," siger han.

"Billedet blev pinligt i takt med skandalen. Det er øjensynligt også den konklusion, Tinglysningen selv er kommet frem til, i og med at de nu har fjernet billedet," siger Henrik Merkelsen.

Henrik Merkelsen, der blandt andet forsker i virksomhedskommunikation, krisestyring og strategisk kommunikation, forstår dog ikke, hvordan billedet havnede på hjemmesiden i første omgang.

"Uanset fadæsen med den digitale tinglysning er det umiddelbart svært at se, hvordan billedet af en anonymiseret medarbejder bidrager til transparens i den offentlige sektor. Som sådan må det snarere ses som et udtryk for en kommunikationsindsats, der er mere kreativ end effektiv," siger han.

Og lige nu - hvor skandalen står i lys lue - giver billedet de helt forkerte signaler, mener studielektoren.

"Når skandalen med den digitale tinglysning så ruller, giver billedet de helt forkerte associationer. Når noget er gået galt, er det en rimelig forventning, at de ansvarlige træder frem og i det mindste giver en forklaring," siger Henrik Merkelsen.

"Det gælder især for offentlige institutioner, som har et ansvar overfor hele samfundet," forsætter han.

"I den sammenhæng signalerer billedet ansvarsforflygtigelse og giver en række uheldige associationer til billeder af pågrebne forbrydere, der forsøger at dække deres ansigter.

I det lys er det forståeligt, at tinglysningen fjerner billedet," siger Henrik Merkelsen fra CBS.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S