Dansk konsulenthus åbner kontor i Sydafrika

Det danskejede konsulenthus TBK Consult åbner kontor i Sydafrika og er nu repræsenteret i 16 lande rundt om på kloden.

Artikel top billede

TBK's nyeste kontor ligger i Cape Town i det sydvestlige Sydafrika.

Opskriften på salg og glade kunder varierer fra land til land og fra verdensdel til verdensdel. Det ved konsulenthuset TBK Consult, der fokuserer på internationalisering i softwareindustrien og blandt andet hjælper danske it-virksomheder med at få fodfæste i udlandet.

TBK har allerede åbnet kontor i 15 lande verden over, og nu er turen kommet til Sydafrika, som uden sammenligning er den største økonomi på det afrikanske kontinent. Tæt på 40 procent af den afrikanske produktion skabes i den sydafrikanske økonomi.

"Vi mener at Sydafrika kan være et rigtig interessant marked for store og mellemstore softwarevirksomheder, ligesom den Sydafrikanske teknologisektor har stor brug for den forretningsudviklings-ekspertise, som netop vi tilbyder," udtaler Hans Peter Bech, direktør for TBK Consult.

Verdens 18. største børs

Godt nok er Sydafrika et udviklingsland, men landet er rigt på naturressourcer, har en veludviklet infrastruktur indenfor finans, energi og transport, og så har landet orden i retssikkerheden og rummer tillige verdens 18. største børs.

Ifølge Hans Peter Bech har det sydlige Afrika udsigt til en økonomisk vækst i 2010 på 2,4 procent, der forventes at tiltage til 3,3 procent i 2011.

De fleste Sydafrikanere taler og skriver et flydende og letforståeligt engelsk, hvilket forenkler den daglige kommunikation betydeligt. Leveomkostningerne er rimelige med et niveau på cirka 56 procent af EU's niveau, og udbuddet af billig arbejdskraft ligger på niveau med Fjernøsten.

"Virksomheder i den industrialiserede verden burde overveje Sydafrika som en mulig offshoring/outsourcing mulighed," udtaler Kobus Smit, direktør for Smart Africa og TBK Consults partner i Sydafrika og forklarer:

"Vi kan først og fremmest tilbyde et købedygtigt lokalt marked, som gerne opsøger avanceret teknologi i bestræbelserne på at øge produktivitet og konkurrenceevne. Hertil kommer, at vi har et voksende udbud af kvalificerede softwareingeniører, betydelig økonomisk vækst, en 'no jet-lag' beliggenhed i forhold til Europa og en europæisk kulturdominans.

Fra Finland til Indien

Kobus Smit står i spidsen for TBK Consult i Sydafrika fra kontoret i Cape Town. Det er planen at åbne yderligere kontorer i Afrika i takt med udviklingen i aktiviteterne.

Per 1. oktober 2010 har TBK Consult kontorer i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Italien, Israel, Singapore, USA, Indien og det sidste skud på stammen - Sydafrika.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S