It-afdelinger frygter kontroltab med SaaS

Eksperter skal involveres i SaaS vendor-management, advarer analytikere.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Organisationernes traditionelle sourcing-afdelinger frygter at tabe kontrollen over software-as-a-service-systemer (SaaS).

Sådan lyder advarslen fra analytikerne fra Forrester inden næste uges store konference.
 
Der er nødt til at ske forandringer, inden for disciplinen vendor management, hvis forretningerne skal kunne håndtere de ændringer, som SaaS har medført, mener analytikerne.
 
Liz Herbert, der er principal analyst ved virksomheden, og som skal holde et oplæg på første dag under Forresters konference Sourcing and Vendor Management Forum, fortæller, at både sourcing- og vendor management-teams for øjeblikket kæmper med de nye brugerorienterede teknologier - heriblandt SaaS og web 2.0.
 
Liz Herbert siger til Computerworld, at holdene er "mindre erfarne" på det område, trods teknologiernes voksende popularitet.
 
Den største udfordring er, at forskellige forretningsafdelinger begyndte at bruge teknologierne - ofte uden at konsultere it-afdelingen først. 
 
"Der findes så mange forskellige tjenester, og medarbejderne er begyndt at forsyne sig selv uden at involvere it-folkene," advarer hun.

"Selvom systemerne kan bringe meget værdi til virksomheden, er der behov for en klar og struktureret tilgang."
 
Sourcing- og vendor management-teams skal "sikre sig" at afdelingerne "får sat ord på værdien" af de teknologier, som de gerne vil bringe ind i virksomheden, råder hun. 
 
Nødvendige forandringer
Holdene skal stadig lede udbyder-porteføljen, og derfor skal de også være en del af evaluerings-processen. Det er desuden nødvendigt at holde skarpt øje med udgifterne til de ekstra funktioner, som kommer til over tid.
 
"Der er helt klart en fornemmelse af kontroltab," advarer Liz Herbert. "Sourcing-holdene bør være en del af processen, eftersom de kan hjælpe med due diligence."
 
Et af de største problemer har indtil videre været, at "kontrollen over systemerne er blevet overtaget af andre afdelinger," især af salgsafdelingerne, der selv foretager ændringer i deres store SaaS-systemer, fortæller hun.
 
Det er essentielt at få uddannet folk, siger hun og tilføjer, at det faktisk er helt nødvendigt for at få flest mulige fordele ud af de nye teknologier.

"Mange forretninger forsøger stadig at presse SaaS ned i gammeldags hosting-templates, så der skal virkelig til at ske forandringer."
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network