Vær med til at kåre Årets It-Fuser 2010

Hvem eller hvad fusede mest ud i 2010? NemID, Nets eller en helt tredje? Nu kan du rase ud og nominere årets største danske it-fuser. Se her, hvordan du gør.

Artikel top billede

D'oh!

Det skulle have været så godt, men endte som det rene møg. 
Sådan kan en it-fuser karakteriseres, og Computerworld vil med læsernes hjælp meget gerne udvælge skrækkabinettet af danske it-fusere som en advarsel til alle it-drenge og -piger i det ganske land.

Der var jo den om et uhyre populært søgeselskab, der opfandt en nærmest ukendt Facebook-konkurrent og en bølge, som blot blev et skvulp fra Vesterhavet.

Andre internationale it-firmaer havde heller ikke antennerne helt på plads, da der skulle pinges, og verdens største softwarehus kylede milliardvis af kroner ud af vinduet på to telefoner, der blev fjernet efter at have visnet i 79 dage på butikshylderne.

Men hvad med de danske fusere?

Skolernes it-tests sejlede - igen

Var grøn it bare et modeord i kølvandet på Københavns COP15-klimakonference, der forsvandt, da foråret dukkede op og skød manglen på kulde i glemmebogen?  

Eller var selv samme forårs gentagelser af non-stop nedbrud på skolernes testsystem en fuser, som en stolt it-nation må græmme sig over?  

200.000 droppede it-udstyret med indførelsen af multimedieskatten. Var den skat nu også helt gennemtænkt?

Måske var årets største it-fuser den digitale tinglysning, som begyndte at rulle sidste år. Den kostede danskerne millioner og atter millioner, men som ingen ville tage ansvaret for - lige bortset fra den bonustunge direktør fra Domstolsstyrelsen, der senere meldte ud, at der egentlig ikke var tale om fejl i it-projektet.  

Den usynlig minister med det nemme ID

Også lovens lange arm har i år døjet med et mere end gumpetungt it-projekt. Navnet er Polsag, og det har været undervejs i seks år. På grund af det manglende it-system må danske betjente angribe dagligdagen med analogt dobbeltarbejde. Hvad er egentlig meningen?   

Året 2010 bød også på en ministerrokade, hvor den tidligere upopulære it-minister overdrog roret til den nuværende usynlige it-minister, som blandt andet arvede et storstilet logon-projekt. 

Netop logon-projektet NemID har siden lanceringen haft en stormombrust tilværelse. Men er et offentligt it-projekt med tilslutning fra over en million danskere overhovedet en it-fuser? 

Stein Bagger og nøgenvideo

Fra den private sektor blev Finn Helmer sat uden for døren i sit eget selskab, ComX, som han ellers både ejer halvdelen af og har ledet i de seneste år. Hans problem er, at ComX's anden ejer, Nykredit, har den totale magt og kan lukke selskabet. Dermed vil Finn Helmer miste det meste af sin investering.  

En anden slagen mand og en af it-branchens enfant terrible, Stein Bagger fra det hedengangne IT Factory, dukkede også op i avisspalterne flere gange. Ikke mindst da han kunne modtage to måneders ekstra tænketid bag lås og slå for at have stjålet et stempel. 

Den lille mands kamp mod overmagten blev også udkæmpet på nettet, indtil Sten fra Ølstykke tæskede giganten PBS (nu Nets) i en domænekamp om nets.dk, der undervejs fik en Computerworld-læser til at true med at indspille en nøgenvideo i kreditkortbetalingsfirmaets lobby. 

Jægerbogen, KMD-udbud, 4G

Andre kandidater til året it-fuser kunne i flæng være:

Ansvarsplaceringen for Jægerbogssagen hos Forsvarets tidligere it-chef Jesper Britze, der i september blev endeligt frifundet.

De mange danske kommuner, der glemte at gå i udbud, men blot købte KMD-systemer som altid i kølvandet på en sand gaveregn fra selv samme selskab.

De upopulære teleselskabers forsøg på at brande næste års LTE-udrulning med den noget misvisende 4G-betegnelse.  

Sådan vælger du en fuser

Måske har du selv en helt 17. kandidat i tankerne.    

Mulighederne for at nominere årets it-fuser er mange - og måden er simpel. 

Du nominerer din egen kandidat eller et af ovenstående forslag til Årets It-Fuser 2010 ved enten at skrive i kommentarfeltet under artiklen eller ved at sende en mail til Computerworlds redaktion. 

Du er meget velkommen til at begrunde din nominering.

Læs Computerworlds debatregler

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Sydjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S