Skræddersyede løsninger redder distributøren

Specialiserede og skræddersyede løsninger til en stribe forhandlere er et forretningsområde i stærk vækst hos midtjysk it-distributør og hardwaresnedker.

Artikel top billede

Inter-Data fremstiller i samarbejde med leverandører i Østen skræddersyede løsninger, som omfatter hardware, software, image og service.

Inter-Data i Silkeborg har i mange år produceret og distribueret
hardware
, men fortjenesten har været lille, så nu har selskabet vendt sig mod en mere specialiseret variant.

Varianten er et mere projektorienteret salg, der ligger et godt stykke fra en normal distributørforretning.

"Vi har et tæt samarbejde med en række forhandlere, som hver især har specialiseret sig som leverandør til en bestemt branche og/eller forretningsområde. Sammen med dem skaber vi skræddersyede løsninger, som er tilpasset den enkelte opgave/kunde både med hensyn til hardware, software, image og service," fortæller René Rasmussen, administrerende direktør for og medejer af Inter-Data.

Løsningerne sælges, hvor der enten ikke findes en standardløsning på markedet, eller hvor en standardløsning ikke kan løse opgaven.

"Gennem mange år har vi opbygget tætte relationer til producenter i Østen. I samarbejde med dem kan vi skabe løsninger, som er tilpasset en speciel opgave, hvor det slet ikke er muligt at bruge en standardløsning selv med tilrettelser," siger René Rasmussen.

Han vurderer, at det forholdsvis nye forretningsområde vil stå for halvdelen af Inter-Datas samlede omsætning i løbet af et års tid.

Står på tre ben

Inter-Data har i dag tre ben at stå på: Dels salg til forhandlere, dels det omtalte projektsalg af specialiserede løsninger og endelig salg til forskellige retailkæder.

Kunder, produkter og leverandører samt forretningsområder er blevet vejet på en guldvægt, så Inter-Data i højere grad er blevet en nicheorienteret distributør og producent.

"Vores tilgang til markedet er i meget stor udstrækning blevet tilpasset, så vi kun fokuserer på de områder, hvor vi kan tilføre en merværdi eller på anden måde differentiere os i forhold til konkurrerende produkter/ydelser," siger René Rasmussen.

Påholdende danskere

Finanskrisen har været ekstraordinær hård ved mange af Inter-Datas forhandlere, og den er slet ikke ovre endnu ifølge selskabets direktør. Han mener, at den primære årsag til det, er, at danske forbrugere stadig er meget tilbageholdende, også sammenlignet med vores nabolande.

Inter-Data har noteret sig en fremgang i de første fire måneder af regnskabsåret 2010/11. Metoden har blandt andet været at tilpasse omkostninger til det aktuelle aktivitetsniveau.
"Samtidig er mange af de tiltag, vi har iværksat for at skabe vækst og udvikling, begyndt at virke, og vores forventninger til fremtiden er nu meget positive," siger René Rasmussen.

Han er ikke meget for at sætte navn på konkurrenterne, men vil gerne sige, at forventningerne til indeværende regnskabsår er "sorte tal på bundlinjen og fortsat vækst."

Zealand – Sjællands Erhvervsakademi S/I

Erfaren IT-projektleder med stærk teknisk indsigt

Region Sjælland

PensionDanmark

Projektleder

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics